Søg støtte

Søg

Udendørs hjertestarterskab


Donation

Projekt

Opsang Forårslucia&fællessang

Foreningen Tonekompagniet

Donationen går til at fremme mental trivsel blandt ældre på plejehjem ved at skabe glæde og nærvær gennem sang. Duoen OPSANG dykker ned i den danske sangskat med klaver, klarinet og melodika i smukke tostemmige arrangementer og inviterer til fællessang samt såkaldt Forårslucia, som er stuegang med sang for at besøge de mere svage og sengeliggende ældre, der ikke kan deltage i fællessangen. Et pilotprojekt gennemført i samarbejde med bl.a. musikplejehjemmet Sølund og plejehjemmet Slottet har vist en positiv effekt, og med donationen kan tilbuddet bredes ud til flere plejehjem. Ambitionen er at besøge 3.000 ældre mennesker på 43 plejehjem rundt omkring på Sjælland og Lolland-Falster i løbet af 2023. Efter besøgene modtager plejehjemmene materiale, så de på egen hånd kan fortsætte sangaktiviteterne for både sengeliggende ældre i egen bolig og for større grupper til fællessang. De første besøg begynder i april, og der er foreløbigt indgået aftaler med plejehjem i følgende 24 kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Høje Taastrup, Ishøj, Kalundborg, København, Køge, Roskilde, Rudersdal, Rødovre og Slagelse.

Tildelt støtte

249.400 kr.

2022

Modtager

Foreningen Tonekompagniet

Region

Landsdækkende

Delmål

Flere gode leveår