Donation
Projekt
Parkinson Vendelbo Unity Walk
Parkinsonforeningen
Parkinson Unity Walk har siden 2012 været afholdt i København, men endagsturen kan være meget fysisk krævende for en parkinsonramt, og kun få fra Nordjylland har deltaget. Med denne donation vil Parkinsonforeningens Nordjyllandskreds og dens lokale klubber derfor afholde eventet Vendelbo Walk, der skal være en aktivitets- og hyggedag for alle parkinsonramte og deres familier i Nordjylland. Andre, der gerne vil støtte Parkinson-sagen, er også velkomne til at være med. Eventet skal afholdes i Slotved Skov og vil byde på en række aktiviteter for både krop, hoved og lattermuskler. Hovedformålet er at give alle en dejlig oplevelsesrig dag i fællesskab med ligestillede, og så er det ambitionen at samle penge ind til motion for parkinsonramte samt forskning i Parkinsons sygdom. Endelig er det et ønske at tiltrække flere medlemmer til Parkinsonforeningen og dens forskellige klubber.
Tildelt støtte
75.000 kr.
2018
Modtager
Parkinsonforeningen
Region
Nordjylland