Donation
Projekt
Plads til flere
ReDI School of Digital Integration DK
Donationen går til at skabe trygge arbejdsfællesskaber, der hæver små og mellemstore virksomheders (SMV) inklusionskapacitet og hjælper migrantkvinder ind på det danske arbejdsmarked. Undersøgelser viser, at højtuddannede migrantkvinder – trods gode kvalifikationer og tidligere succes i arbejdslivet – efter en periode uden job i Danmark føler sig isolerede og oplever lavt selvværd. Med donationen vil skolen gennemføre forløb for 150 kvinder, hvor de opkvalificeres med certificeringer inden for efterspurgte tech-kompetencer og får adgang til et professionelt netværk. 20 SMV’er gennemgår samtidig et forløb med fokus på rekruttering, onboarding og fastholdelse af internationale medarbejdere. Herefter er der Fellowship-forløb, hvor kvinderne og virksomhederne matches i et 4-8 ugers praktikforløb, og medarbejder og virksomhed kan se hinanden an. Indsatsen forankres efterfølgende i partnerskaber med erhvervslivet og bygger på metoder, der alle kan skaleres og videreføres.
Tildelt støtte
2.951.000 kr.
2025
Modtager
ReDI School of Digital Integration DK
Region
Landsdækkende
Delmål
Tryghed i arbejdslivet