Donation
Projekt
Pust for Livet
Foreningen Sundhed og Trivsel
Ifølge Danmarks Lungeforening lever ca. 430.000 danskere med sygdommen KOL – en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes. Når man har KOL er hele kroppen påvirket, ikke kun lungerne. Ny forskning viser, at aktiv rehabilitering forbedrer den fysiske ydeevne og dermed patientens livskvalitet. Projektet "Pust for Livet" henvender sig til borgere i Frederikshavn med diagnosen KOL og er forankret hos Sundhed og Trivsel. Gennem Pust for Livet vil KOL-patienter blive introduceret til den gavnlige effekt af fysisk aktivitet, og de vil få tildelt et tilrettelagt forløb og inklusion i gruppetræning. Efter træning samles deltagerne til oplæg, foredrag og socialt samvær med ligesindede med det formål at danne nye sociale netværk. Patienterne får også supplerende viden om sund livsstil.
Donationen fra TrygFonden skal gå til at igangsætte indsatsen.
Tildelt støtte
100.000 kr.
2013
Modtager
Foreningen Sundhed og Trivsel
Region
Nordjylland