Søg støtte

Søg

Mind My Mind 2.0


Donation

Forskningsprojekt

Sårbare børn og mental sundhed

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Donationen går til at afprøve en model til at forbedre mental sundhed hos 1-3-årige børn af mødre med psykisk lidelse. Børn, som vokser op med forældre, der har alvorlige psykiske lidelser, har øget risiko for selv at få en psykisk lidelse, og over halvdelen af børnene får en psykiatrisk diagnose i løbet af deres livstid. Allerede i børne- og ungdomsårene er risikoen for at få en psykiatrisk diagnose øget 2-4 gange sammenlignet med andre børn, og i den tidlige barndom (0-6 år) er risikoen særlig høj sammenlignet med baggrundsbefolkningen. I Børne- og Ungdomspsykiatrien er man opmærksom på børnegruppen, men der mangler kliniske retningslinjer, og børnene får derfor forskellige tilbud i de fem regioner, som man ikke kender effekten af. Forskerne vil derfor i et lodtrækningsforsøg afprøve WellCom-indsatsen, som specifikt retter sig mod at understøtte forældrenes sensitivitet i forhold til barnets signaler og behov. Der inkluderes 120 børn og deres forældre, som enten deltager i indsatsgruppen eller i kontrolgruppen. Indsatsen skal skabe viden, som kan hjælpe de 43.000 børn og unge, der hvert år oplever, at en forælder skal behandles i psykiatrien.

Tildelt støtte

2023

Modtager

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle med fra start