Donation
Projekt
Spil Smart
Forbrugerrådet TÆNK
Donationen går til indsatsen ”Spil Smart”, der skal ruste unge og fagfolk til at forebygge og håndtere unges risikable pengespil og investeringer. Omkring 167.000 unge mellem 15-24 år spiller ifølge Spillemyndigheden om penge online. Selvom det er ulovligt for børn under 18 år, har minimum 6 pct. af de unge mellem 12-17 år problemer med pengespil. Risikable pengespil og investeringer kan have alvorlige konsekvenser i form af gæld, stress og manglende gennemførelse af uddannelse. ”Spil Smart” støtter unge over 15 år på FGU, EUD og gymnasiale uddannelser i at forstå og tale om risikofaktorer og faresignaler. Lærere og vejledere spiller en nøglerolle i forebyggelse, opsporing og håndtering af unges risikoadfærd, og derfor skal 300 fagpersoner på ungdomsuddannelser opkvalificeres med viden og kompetencer til at hjælpe de unge med at undgå at ende i vanskeligheder. Samtidig afholdes oplysnings- og forebyggelsesworkshops for over 3.100 unge, og der udarbejdes undervisningsmaterialer i samarbejde med lærere, unge og forskere. Indsatsen løber over 3,5 år fra 2026, og ambitionen er, at mindst 9.000 elever bliver præsenteret for viden og værktøjer fra indsatsen.
Tildelt støtte
4.766.667 kr.
2025
Modtager
Forbrugerrådet TÆNK
Region
Landsdækkende
Delmål
Klar til livet