Søg støtte

Søg

Førstehjælpskursus


Donation

Projekt

Stop digital overvågning

Tænketanken for Digital Infrastruktur

Midlerne går til indsatsen “Stop digital overvågning”, der skal styrke borgeres viden og handlekraft mod digital tracking og overvågning med særligt fokus på børns data og digitale liv. Hver gang vi bruger smartphones, apps og digitale tjenester, efterlader vi dataspor, som indsamles. Internationale undersøgelser har dokumenteret, hvordan data fra populære apps er blevet indsamlet og solgt videre til datamæglere, som har kunnet sammenstykke meget præcise profiler af folk, inkl. deres adresse, vaner og seksualitet. Tracking er komplekst, og i modsætning til fx skærmtid, vanedannende spil og digital adfærd er der begrænset fokus på de dataindsamlings- og profileringsteknologier, som børn eksponeres for, selvom konsekvenserne af dataindsamlingen kan være store. Med denne donation vil Tænketanken derfor udvikle et offentligt tilgængeligt læringsunivers om digital tracking, dataindsamling og profilering med trin-for-trin guides og korte how-to-videoer, der viser, hvorfor online tracking er et problem, og hvordan man reducerer det. Målet er at få indholdet integreret i eksisterende materiale om børn på nettet og relevante platforme til forældre i løbet af foråret 2027.

Tildelt støtte

279.250 kr.

2026

Modtager

Tænketanken for Digital Infrastruktur

Region

Landsdækkende

Delmål

Digital tryghed