Søg støtte

Søg

Samtalegrupper for pårørende


Donation

Forskningsprojekt

Stop GenZ’s mobilafhængighed

University of Southern Denmark

Denne donation går til udvikling af et digitalt redskab, der kan måle graden af afhængighed af smartphone. Smartphones er for nogle mennesker blevet den primære kilde til nyheder, underholdning og kommunikation med venner og familie. Det gælder især for unge i alderen 12-27 år – også kaldet generation Z – hvor mere end hver anden udelukkende får nyheder og tilgår sociale medier via deres smartphone. Denne aldersgruppe bruger i gennemsnit over seks timer om dagen på deres smartphone og oplever i stigende grad en form for afhængighed. Internationale studier har imidlertid vist, at der er en sammenhæng mellem smartphone-afhængighedssymptomer og dårligere trivsel og sundhed, fx i form af søvnforstyrrelser eller en øget risiko for angst og depression. Med denne donation vil forskerne derfor udvikle og validere et digitalt måleredskab kaldet Smartphone Addiction Meter, der kan måle graden af afhængighed af smartphone, bl.a. gennem brugsdata som logfiler over smartphone-aktiviteter. Målet er derudover at teste, hvorvidt en app, der integrerer måleredskabet og kan sende skræddersyet feedback til brugeren, fx om recovery-strategier, er effektiv til at modvirke denne afhængighed. Effekten afprøves i et lodtrækningsforsøg blandt 900 unge mellem 18 og 27 år fra Danmark, Sverige og Tyskland, og der måles på både trivsel og sundhed via spørgeskemaer. De 12-18-årige deltager ikke i lodtrækningsforsøget, men deres perspektiv inddrages gennem interview med 25 unge og deres forældre. Målet med projektet er at hjælpe unge til at undgå, at deres brug af smartphone påvirker deres trivsel og sundhed negativt.

Tildelt støtte

3.525.000 kr.

2025

Modtager

University of Southern Denmark

Region

Landsdækkende

Delmål

Klar til livet