Danmark bruger hvert år store ressourcer på at sikre børn og unge de bedste vilkår for et trygt og godt liv, men resultaterne står ikke altid mål med indsatsen.
Mange unge ender uden en kompetencegivende uddannelse og er derfor i større risiko end resten af befolkningen for kroniske, fysiske og mentale sundhedsproblemer, misbrug, selvmord, social isolation, ustabilt og dårligt familieliv, materiel fattigdom, kriminalitet og arbejdsløshed. Alle forhold, der bidrager til dårlig livskvalitet.
En tidlig indsats er den bedste og mest effektive måde at afhjælpe disse problemer, og det gælder derfor om at klarlægge, hvilke indsatser der virker og hvilke, der ikke virker. Derfor har TrygFonden etableret TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.
Centret står for at drive forskningsprojekter, der undersøger og dokumenterer effekterne af en lang række forskellige indsatser, som har direkte fokus på at forbedre børn og unges trivsel. Det er indsatser, der bl.a. handler om støtte til socialt udsatte småbørnsfamilier, sprogstimulering i daginstitutioner og reduktion af frafald på erhvervsskolerne.
Forældreprogrammer og kvalitet i skole og daginstitution
Børneforskningscentret har i de kommende år to centrale satsningsområder: Forældreprogrammer og kvalitet i skole og daginstitution. Fokus på begge satsningsområder vil være socialt udsatte børn, unge og deres familier. Eksempler på de planlagte forskningsprojekter er:
- Centret vil i samarbejde med amerikanske universiteter afdække, hvad de aktive komponenter er i godt forældreskab og dermed, hvad effektive forældreprogrammer skal understøtte.
- Hvad er effekten af forældreprogrammer til nybagte forældre?
- Centrets forskningsbaserede standard for god sprogstimulering giver gode resultater i daginstitutionerne, men det er også klart, at det kan knibe med systematisk at få sproglegene gennemført i praksis. Hvordan kan støtte fra kolleger eller ledelse hjælpe de enkelte pædagoger med den opgave?
- Kan makkerlæsning og en dialogbaseret læseindsats leveret af enten socialt udsatte forældre til deres børn eller af plejefamilier til deres plejebørn forbedre sproglig formåen?
- Hvad virker bedst: Målrettede tilgange som fx modtagelsesklasser og specialundervisning eller generelle tilgange som fx individualiseret undervisning i klasseværelset, når udsatte børn skal have ekstra støtte i folkeskolen?
- Nyere forskning har vist, at selvkontrol har afgørende betydning for livsmestring i bred forstand. Centret planlægger at undersøge effekten af én af de mest lovende indsatser på feltet: The Good Behavior Game.