Søg støtte

Søg

Den største drøm


Donation

Forskningsprojekt

Træning af svært kronisk syge

Rigshospitalet, Københavns Universitet

Kombinationen af type 2-diabetes og hjerteproblemer er desværre meget almindelig. Således har patienter med type 2-diabetes en øget risiko for hjertesvigt, ligesom prognosen blandt diabetikere med hjertesvigt er dårlig. Både type 2-diabetes og hjertesvigt medfører et dysreguleret sukkerstofskifte, som bl.a. giver både åndenød, træthed og muskelsvaghed og dermed gør det svært for patienterne at træne. Dette projekt vil i et lodtræknignsforsøg undersøge effekten af forskellige fysiske træningsformer som tillæg til optimeret farmakologisk behandling for patienter med både type 2-diabetes og hjertesvigt. Til projektet er udviklet et særligt træningsprogram med fokus på at styrketræne enkelte muskelgrupper i intervaller, der ikke er for lange, hvilket skal testes mod et mere konventionelt træningsprogram med fokus på konditionstræning. Begge træningsforløb skal foregå over 12 uger. Forventningen er, at det nye træningskoncept med fokus på styrketræning frem for konditionstræning vil være bedre til denne patientgruppe, der hurtigt får åndenød og bliver trætte. Målet med projektet er at forbedre mulighederne for at skræddersy et velegnet rehabiliteringsprogram til patienter med type 2-diabetes og hjertesvigt. Projektet sker i et samarbejde mellem TrygFondens Center for Fysisk Akvititet og Sundhed og Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.

Tildelt støtte

756.024 kr.

2015

Modtager

Rigshospitalet, Københavns Universitet

Region

Landsdækkende