Søg støtte

Søg

Tryggere familieliv


Donation

Projekt

Trivselsforløb

Parkinsonforeningen

Donationen går til en indsats, der skal forebygge isolation og ensomhed blandt mennesker med fremskreden, alvorlig sygdom og deres pårørende. Mennesker, der lever med fremskreden parkinson, har tiltagende motoriske, fysiske, neuropsykiatriske og kognitive symptomer, der i høj grad påvirker hverdagslivet for dem selv og deres pårørende. Det bliver ofte en barriere for at deltage i fællesskaber for den sygdomsramte og for de pårørende. Mens der findes rehabiliteringsophold for sygdomsramte med parkinson i begyndelsen og midten af deres sygdomsforløb, står personer med fremskreden parkinson og deres pårørende ofte alene. Med donationen kan der etableres 12 trivselsforløb for i alt 120 parkinsonpatienter og 120 pårørende, som skal bidrage til at fremme trivsel, selvhjulpenhed og en vej ind i fællesskaber. Forløbene indeholder sociale og samtaleaktiviteter samt faglige aktiviteter og fysisk træning, og forløbene efterfølges af online samtaleforløb. Indsatsen løber i tre år og har de ca. 3.000 patienter med fremskreden parkinson og deres pårørende som primære målgrupper.

Tildelt støtte

1.897.800 kr.

2024

Modtager

Parkinsonforeningen

Region

Landsdækkende

Delmål

Alle ældre med