Søg støtte

Søg

Skab til hjertestarter


Donation

Projekt

Tryghed og trivsel i familien

Styrk Familierne

Midlerne går til at etablere en ny frivillig enhed, som skal hjælpe forældrepar med at reducere konfliktniveauet mellem dem for at styrkes børns tryghed og trivsel. Undersøgelser fra Aarhus Universitet viser, at knap 20 procent af alle forældrepar oplever konflikter præget af fysisk eller psykisk aggressivitet. Det øger børnenes risiko for bl.a. sociale, adfærdsmæssige og skolemæssige problemer samt mental mistrivsel i form af angst og depression. Kun 5-10 procent af forældrene benytter professionel hjælp, og derfor vil Styrk Familierne tilbyde forældre et gratis, digitalt og evidensbaseret selvhjælpsprogram, kaldet Parfokus, som allerede har vist dokumenterede positive effekter. Ambitionen er at hjælpe 1.200 hjemmeboende børn og unge og 1.200 voksne (forældrepar) i en række samarbejdskommuner i løbet af projektperioden, der løber frem til slutningen af 2027, hvorefter indsatsen efter planen skal forankres som et tilbud i samarbejde med endnu flere kommuner.

Tildelt støtte

997.667 kr.

2026

Modtager

Styrk Familierne

Region

Landsdækkende

Delmål

Klar til livet