Donation
Projekt
Undergangen - et rent under
Afdelingsbestyrelserne BS61 og Greve Boligselskab
I Gersagerparken i Greve er mange beboere utrygge ved at færdes i områdets tunneller. Særligt forsøger mange at undgå en 75 meter lang og mørk tunnel, der fører fra Gersagerparken til indkøbscentret Waves. Som en afløber af Greve Kommunes projekt "Trygge Tunneller" vil dette projekt forvandle den mørke tunnel, som ingen ønsker at benytte, til et attraktivt samlingssted for aktiviteter og fællesskab. Sammen med to kunstnere har beboerne i Gersagerparken udviklet en række tiltag, der bl.a. omfatter farveskiftende lysscenografi og lokale malehold, der løbende skal udsmykke og vedligeholde tunnellen. Således har projektet både til formål at ændre den dystre tunnel til et unikt fællesrum samt styrke de sociale relationer og trivslen i området ved at involvere alle beboere i indsatsen.
Tildelt støtte
932.000 kr.
2015
Modtager
Afdelingsbestyrelserne BS61 og Greve Boligselskab
Region
Sjælland