Børn og unges udvikling og trivsel har afgørende betydning for deres muligheder senere i livet. Derfor er de beslutninger, som træffes omkring en underretning, hvor der udtrykkes bekymring for et barn eller en ung, af helt afgørende betydning for barnets eller den unges fremtid.
Sagsbehandleren må ikke overse børn, der virkelig har brug for hjælp. Det er samtidig sagsbehandlerens ansvar ikke at stigmatisere børn og forældre som følge af en grundløs underretning, der er resultatet af en bagatel, en misforståelse eller måske direkte ond vilje. Det er en vanskelig opgave.
I løbet af det seneste årti er antallet af underretninger om mistrivsel blandt børn og unge tredoblet.
Derfor undersøger vi sammen med Professionshøjskolen VIA University College og TrygFondens Børneforskningscenter, om en maskinlæringsmodel vil kunne være en hjælp for socialrådgiverne i deres arbejde med at vurdere underretningerne.
Projektet har fire overordnede forskningsspørgsmål:
- Kan en prædiktiv risikomodel præcist forudsige risiko for mistrivsel?
- Hvordan påvirker implementeringen af en prædiktiv risikomodel beslutninger ifm. vurdering af underretninger?
- Hvordan oplever socialrådgivere at arbejde med modellen?
- Har modellen betydning for socialrådgivernes interaktion med familierne, og finder begge parter redskabet anvendeligt?