Søg støtte

Søg

Mind My Mind 2.0


Donation

Forskningsprojekt

Unge, alkohol, trivsel

Aarhus Universitet

Donationen går til at afprøve en indsats, der skal forebygge alkoholforbrug og fremme trivsel blandt elever i udskolingen. Undersøgelser viser, at danske unge ofte drikker alkohol, og de 15-16-årige har fortsat europarekord i druk. Mange unge oplever negative konsekvenser ved at drikke alkohol, fx at de vælter på cyklen, er involveret i andre alvorlige ulykker eller kommer i konflikt med venner eller i slagsmål. Der mangler evidensbaserede forebyggende indsatser, der kan integreres i udskolingen for at begrænse alkoholforbruget. Kristine Rømer Thomsen og kollegaer fra Center for Rusmiddelforskning har derfor udviklet ”ADAPT”, som er en trivsels- og sundhedsfremmende indsats, der adresserer både alkoholforbrug og trivsel, og pilottesten viser lovende resultater. Forskerne vil derfor teste indsatsen i et større forskningsstudie blandt 1.000 elever i 8. klasse i folkeskolen. Det skal bl.a. testes, om deltagelse i indsatsen ADAPT kan mindske elevernes intentioner om at drikke og deres forbrug samt styrke deres trivsel og livstilfredshed. Hvis undersøgelsen viser positive resultater, er ambitionen at implementere ADAPT på folkeskoler i Danmark.

Tildelt støtte

8.349.911 kr.

2024

Modtager

Aarhus Universitet

Region

Landsdækkende

Delmål

Klar til livet