Søg støtte

Søg

Viden & Demokrati

TrygFonden vil bidrage til, at forskningsbaseret viden kan støtte borgerne i at deltage i demokratiet, og at vi får en god, oplyst offentlig debat, hvor alle kan være med.

Forskningsviden er i de seneste årtier blevet en større del af både den offentlige debat og det politiske liv. Det er derfor også blevet en større faktor i den demokratiske deltagelse, hvilket gør det vigtigt, at alle har en reel mulighed for at få kendskab til den bedste og mest relevante forskningsviden.

På den baggrund er Viden & Demokrati startet op. Projektets formål er at bidrage til, at forskningsbaseret viden i højere grad kan understøtte borgeres aktive deltagelse i demokratiet – og at vi får en offentlig debat, der er bred, åben og baseret på den bedst mulige viden.

Projektet er et samarbejde med den erhvervsdrivende fond Democracy X (tidligere Teknologirådet).

Projektets overordnede spor

  1. At udvikle og afprøve metoder til at udbrede forskningsbaseret viden og aktivere demokratisk deltagelse for alle grupper i samfundet.
  2. At indsamle og formidle viden om borgernes, politikernes og embedsværkets forhold til forskningsbaseret viden og aktuelle problemstillinger.
  3. At arbejde for at aktører inden for forskningsbaseret viden bliver bedre til at kommunikere og erfaringsudveksle på tværs af faglige og organisatoriske skel.

Har du spørgsmål?