Søg støtte

Søg

Førstehjælp til de aktive


Donation

Projekt

Videre med håbet

Hammel Neurocenter

Denne donation skal bruges til at påbegynde produktionen af otte kortfilm. Filmene skal med udgangspunkt i cases fra Hammel Neurocenter oplyse og styrke viden om konsekvenserne af hjerneskader for patienter og pårørende. Hver dag bliver i gennemsnit 55 voksne og fire børn i Danmark ramt af akutte hjerneskader på grund af ulykker eller blodpropper og hjerneblødninger. At leve med en hjerneskade er et skjult handicap for omgivelserne, og det er ofte kun den hjerneskadede selv og de nærmeste pårørende, der er klar over, hvilke omkostninger det har at have en hjerneskade. I filmene skal patienter fra Hammel Neurocenter følges i op til to år, og pårørende, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer medvirker. Filmene vil bl.a. sætte fokus på de pårørendes refleksioner i forhold til at have en nærtstående med hjerneskade, og hvad man kan gøre for børn som pårørende. Filmene skal bl.a. bruges til undervisning, til pårørendearrangementer og i forbindelse med efteruddannelse af personale. Derudover vil Hjernesagen distribuere filmene, så de når ud til så mange som muligt. På den måde kan filmene bidrage til en større offentlig bevidsthed om konsekvenserne ved hjerneskader og skabe større tryghed, hvis skaden indtræffer.

Tildelt støtte

225.000 kr.

2017

Modtager

Hammel Neurocenter

Region

Landsdækkende