Aarhus Madhjælp

Projektet vil fortsætte efter tilskudsperioden. På baggrund af, at der har været ansat en projektkoordinator under tilskudsperioden, kan vi på nuværende tidspunkt ikke tilbyde, at vi afhenter og uddeler overskudsmad 2 gange om ugen. Det er dog muligt for os at afhente og uddele mad 1 gang om ugen. Det skyldes, at projektet bliver udelukkende drevet af frivillige og ansatte fra Det Blå Sted. Selvom vi bliver nødt til at skære ned på projektets aktiviteter, er de brugerfrivillige meget taknemlige for, at projektet fortsætter, fordi det bidrager med positivt indhold og livskvalitet i deres tilværelse. I løbet af efteråret vil vi sende nogle ansøgninger til forskellige puljer og fonde i håbet om, at nogle vil være med til at finansiere projektet. Der er nogle udgifter såsom transport og plastvarer, hvilket kræver økonomiske ressourcer. Derfor håber vi på, at nogle vil støtte projektet, så vi kan videreføre det som under tilskudsperioden.

Ifølge vores vurdering har projektet formået at indgå sine målsætninger i høj grad. Det skyldes, at vi har opnået målsætningerne på kort og lang sigt. I løbet af projektet indgik vi nogle madafhentningsaftaler med 4 Lidl butikker, som vi kunne afhente overskudsmad fra 2 gange om ugen. Fordi overskudsmaden fra disse butikker var så tilstrækkelige, kunne vi opnå vores målsætning om at brødføde 100 personer med sund og nærende mad. Det var muligt for udsatte borgere at afhente overskudsmaden på madcentraler, hvilket typisk var væresteder og udsatte boligområder o. lign. I form af den indsats formåede vi at reducere madspild og tilbyde sund og nærende mad til nogle af de mest trængende i vores samfund. Derudover formåede vi at engagere omkring 10-15 brugerfrivillige, hvilket var flere end forventet. De brugerfrivillige oplevede en stor glæde og tilfredsstillelse ved at være en del projektet. Det skyldtes, at projektet gav dem megen livskvalitet og mening med deres tilværelse. De brugerfrivillige oplevede stor motivation ved at skulle afhente og udlevere overskudsmaden, fordi det var tydeligt, at deres indsats gjorde en markant forskel for dem, der modtog maden. På denne måde oplevede de brugerfrivillige, at de bidrog til samfundet, fremfor at være på kanten af det. Desuden oplevede brugerne livskvalitet ved at være en del af arbejdsfællesskab. I form af projektet fik flere nogle gode relationer til andre brugerfrivillige og frivillige. Disse relationer er nogle, som de efterfølgende har holdt kontakten med. På baggrund af, at mange af de brugerfrivillige er meget ustabile med hensyn til at holde aftaler, har vi ikke formået at motivere eller støtte nogle til at komme i en form flexjob/støttejob. I løbet af projektet oplevede, at nogle af brugerne har meget engageret og trofaste i en længere periode. Men fordi mange af dem bliver udfordret af misbrug og psykiske diagnoser, har nogle stoppet i projektet.

På trods af, at projektet var en succes, var der noget, som vi kunne have gjort anderledes. I løbet af projektet blev vi udfordret med hensyn til at faste aftaler med de brugerfrivillige omkring FIT- og MI-samtaler. Det skyldtes, at mange af de brugerfrivillige er ustabile og glemmer hurtigt deres aftaler. Fordi vi havde disse erfaringer, forsøgte vi at implementere vores samtaler med de brugerfrivillige, når vi sammen med brugerne afhentede, sorterede og udleverede overskudsmaden. I form af den tilgang, opnåede vi en større succesrate i forhold til at have samtaler med brugerne omkring projektet. Efter vores overbevisning var det en bedre løsning, fordi de brugerfrivillige var beskæftiget omkring det fælles tredje, hvilket enten var at afhente, pakke eller uddele overskudsmaden. På denne måde blev det lettere for os at have en dialog med de brugerfrivillige omkring projektets effekt, og samtidig gav det os anledning til at have en samtaler omkring hverdagens udfordringer og fremtidsdrømme. Eftersom vi valgte at implementere brugersamtalerne, når vi var afhentede, sorterede eller uddele overskudsmaden, blev vi udfordret med hensyn til brugen af FIT-metoden. Det havde en sammenhæng med, at man skal benytte sig af et spørgeskema, når man har en FIT-samtale. Denne samtale kræver megen fokus fra de brugerfrivillige, og derfor formåede vi ikke rigtig at bruge FIT-samtaler, fordi de brugerfrivillige fokuserede på arbejde med overskudsmaden. I tilfælde at, at vi forsøgte at have FIT-samtaler med de brugerfrivillige på senere tidspunkter, var mange brugerfrivillige ikke gode til at forholde sig til projektet, fordi de ofte havde fokus på dagens udfordringer. Derfor erfarede vi gennem projektet, at vi opnår de bedste samtaler med de brugerfrivillige, når de er beskæftiget i et eller andet omfang.