Akut hjælp til sårbare borgere

Da projektet har været udfordret i det organisatoriske set-up og derfor ikke har vist tydelig effekt, har det ikke været muligt at skabe den ønskede forankring. Erfaringerne fra projektet, har dog medført at der indgås en aftale mellem Præhospitalet og Region Midtjyllands 19 kommuner om et gensidigt forpligtende samarbejde om gruppen af sårbare borgere. Med aftalen etableres en indgang fra Præhospitalet til hver kommune, hvorigennem borgeren kan ledes videre til kommunal opfølgning.

Målsætning 1) der handlede om at sætte patienten først og skabe tryghed, blev realiseret i projektet. De borgere, der blev inkluderet i projektet, gav udtryk for at føle sig hørt og være trygge ved relationen til projektets brobyggere. Der blev med projektet skabt et ekstra tilbud til en sårbar gruppe borgere. Målsætning 2) om at skabe et bedre vidensgrundlag om den akutte sårbare borger og de handlemuligheder der er i det regionale og kommunale system, blev tildels opfyldt. Det blev i projektet tydeligt, at den akutte sårbare borger som får kontakt til Præhospitalet, ofte fremstår med komplekse somatiske, psykiske og misbrugsrelaterede problematikker. Samtidig viste det sig, at det eksisterer rigtig mange forskelligartede tilbud i kommunerne til målgruppen, samt at størstedelen af de borgere der blev inkluderet i projektet, allerede var tilknyttet flere kommunale og regionale tilbud. Det har derfor sjældent været en tilstrækkelig løsning på borgerens problematikker, at henvise borgeren til yderligere et kommunalt tilbud, men i stedet har der været behov for langvarig, kontinuerlig opfølgning på borgeren i kommunen. Målsætning 3) om bedre udnyttelse af ressourcerne, bl.a. ved at lede borgerne videre til den rette hjælp, det rette sted, kunne ikke realiseres fuldt ud i projektet. Årsagerne hertil var primært strukturelle udfordringer imellem de regionale og kommunale system, samt at 'den rette hjælp' meget sjældent er lig med en hurtig henvisning af borgeren til fx et kommunalt tilbud. Projektet har i høj grad været en læreproces for de involverede parter og erfaringerne fra projektet, har ledt til et større politisk fokus på at styrke det tværsektorielle samarbejde for målgruppen. Evalueringen af projektet har ledt til igangsættelse af et arbejde i Region Midtjylland, hvor regionen og kommunerne ønsker at forpligte sig på at finde en strukturel løsning, hvor overgangen fra region til kommune bliver hurtigere for de akut sårbare borgere som har kontakt til Præhospitalet.

I projektet blev der iværksat tre tiltag; ansættelse af socialfaglige brobyggere, etablering af sundheds- og socialfagligt køretøj (sociolance) samt kontaktpersonsordning med kommunerne. I løbet af projektet har der været udfordringer med alle tre tiltag. Brobygger-funktionen, som var to regionalt ansatte socialfaglige medarbejdere, var særligt udfordret i deres arbejde ift. at kunne lave en hurtig overlevering af borgeren til kommunen. Ofte havde borgeren behov for en langvarig vedvarende indsats, med relationsarbejde og afprøvning af forskellige skræddersyede løsninger. Etableringen af en kontaktpersonsordning i kommunerne var især udfordret idet der ikke i alle Region Midtjyllands kommuner, eksisterer en akutfunktion, hvor en socialfaglig medarbejder kan rykke ud til en uvisiteret borger inden for timer eller få dage, efter henvisning fra Præhospitalet. I de kommuner, hvor der eksisterede en sådan funktion, var erfaringerne i projektet, at overleveringen fra Præhospitalet til kommunen var hurtig og effektiv. Udkørsel til borgere i 'Sociolancen' fungerede godt i de tilfælde, hvor den akutte situation med en sårbar borger opstod i dag/aften tid hvor brobyggerne var til stede, samt hvis borgeren befandt sig i umiddelbar nærhed. Udkørsel med sociolancen blev omvendt mindre brugbar i de situationer hvo kørevejen var lang, samt når det ikke var muligt at køre afsted i umiddelbar forlængelse af borgerens opkald til 112. I disse tilfælde blev der i stedet fulgt op på borgeren pr telefon.