Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Autisme – mindful online

Syddansk Universitet

Om donationen

Donationen går til at udvikle og afprøve et mindfulness-forløb med online aktiviteter, som giver unge med autisme redskaber til at håndtere stress. Mennesker med autisme har ofte et højt stressniveau og øget risiko for at udvikle angst og depression, og for børn og unge kan mindfulness-træning give gode resultater. Forskerne tager udgangspunkt i positive erfaringer fra en tidligere afprøvning af et hollandsk behandlingstilbud kaldet MY-mind ASD. Der var dog flere elementer i tilbuddet, der udfordrede familiernes planlægning og deltagelse, eksempelvis det fysiske fremmøde og geografisk afstand. Der udvikles derfor et tilbud til de unge, hvor fysisk fremmøde kombineres med et online træningsrum, så de unge i højere grad kan deltage hjemmefra. Forskningen gennemføres i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning, og målet er at kunne tilbyde børn og unge en fleksibel mulighed for at få hjælp til at håndtere stressbeslægtede problemer med en bedre livskvalitet til følge.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Syddansk Universitet
Støttet beløb
1.689.345 kr., år 2020
Delmål
Klar til livet

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Inden for projektets umiddelbare ramme ses forankringen godt på vej (7/8) da HTG har sat lærerresourcer af til fortsat at kunne tilbyde forløbet. Det er dog også fortsat sårbart, da tilbuddet bliver afhængig af den konkrete medarbejders tilstedeværelse. I forhold til det vi så som de opfølgende trin, så står vi ikke helt så bredt forankret for at fortsætte kapacitetsopbygningen. Derfor er forankringen samlet sat til 5.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
I forhold til mål på kort sigt deltog alt 17 elever og der var fortsat tale om et relativt højt frafald. På grund af praktiske forhold blev der desværre kun gennemført 2 af 3 pilotforløb. Der er dog fortsat opbygget en relevant indsigt igennem de gennemførte forløb og interview med de unge. Der er grundlag for at udvikle et fuldt online forløb. Den primære udfordring i forhold til de langsigtede mål i øvrigt er den konkrete forankring af et forløbstilbud og opbygning af trænerkapacitet.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi vurderer fortsat at et supplerende online materiale er en relevant tilføjelse til programmet. Vi oplever dog fortsat problemer med at sikre en bredere tilgang til deltagelse i programmet. Det vil fortsat være relevant at overveje om programmet kunne gøres uafhængig af en konkret træner og et konkret hold (fx som app), eller være et fuldt onlineprogram med deltagelse hjemmefra / eller fra uddannelsesstedet. Den løsning vil dog også kræve en yderligere involvering af forældre eller fagpersoner.

Delmål

Klar til livet

Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet