Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Basketkørestol Horsens Rolling Bandits

Horsens Rolling Bandits

Om donationen

Med donationen kan Horsens Rolling Bandits købe en specialbygget basketkørestol. Klubbens 16 medlemmer lever med forskellige former for handicap, hvilket ofte placerer dem på kanten af de almindelige sociale fællesskaber. I kørestolsbasket-klubben får de mulighed for at være en del af et stærkt fællesskab, hvor sport, relationer og livsglæde er i centrum.
Region
Midtjylland
Type
Projekt
Modtager
Horsens Rolling Bandits
Støttet beløb
67.484 kr., år 2025
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Voksne

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet er solidt forankret i hverdagen i Horsens Rolling Bandits. Den specialbyggede basketkørestol indgår som en fast del af træning og kamp og vil være i brug i mange år. Den sikrer, at spilleren fortsat kan deltage aktivt og trygt. Samtidig understøttes forankringen af klubbens frivillige trænere og stærke fællesskab, så støtten får en varig effekt frem for at være en engangsindsats.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Den specialbyggede basketkørestol har indfriet formålet. Den giver spilleren den rette støtte og tryghed, hvilket har gjort det muligt at bevæge sig mere frit, hurtigt og sikkert på banen. Spilleren deltager nu aktivt og på lige fod med holdkammeraterne i Horsens Rolling Bandits, hvilket styrker både den sportslige udvikling og fællesskabet.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi brugte længere tid end forventet på afklaring og opmåling i forbindelse med indkøbet af den specialbyggede basketkørestol. Det var ikke optimalt ift. tidsplanen. Omvendt var det afgørende at sikre, at stolen blev korrekt tilpasset fra start.

Delmål

Fællesskaber for alle

Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle