Bedre Børneinddragelse, del 2

Forankringen af projektet i de tre deltagerkommuner kan siges at løbe i to spor: Dels i de varige forandringer som er skabt i familieafdelingernes kultur og børnesyn og dels i videreførelsen af konkrete aktiviteter, tilgange og metoder. Vores vurdering er, at der er en relativt høj forankring på begge disse planer. Både evalueringen og Børns Vilkårs oplevelse understøtter, at der er sket en gennemgående kulturforandring i de tre kommuner, og at der er stor motivation for at videreføre dette fremover. Ligeledes er kommunerne meget opsatte på at videreføre tilgange og metoder fra projektet, hvilket Børns Vilkår også har arbejdet for at motivere til gennem det meste af 2017 ligesom kommunerne har selv har været meget motiverede for at sikre en varig effekt. Alle kommuner har efterspurgt materiale, som de kan anvende til at introducere nye kolleger til projekttilgangen, og alle kommuner har også valgt at fortsætte den videobaserede tilgang, hvor man får sparring fra sit team på videooptagne børnesamtaler. Dertil kommer de forskellige ændringer af fx praksis for sagsbehandlerskift, skabeloner for handleplaner, visitationsskemaer osv. som de tre kommuner hver især har indført i kølvandet på projektet. Som afslutning på projektet er der blevet udarbejdet en pixivejledning, som kommunerne kan bruge som introduktionsmateriale for nye medarbejdere. Derudover er kommunerne blevet støttet i at opstarte den nye praksis for teambaseret videosparring og har fået udleveret materiale til at understøtte dette. Børns Vilkår har også oplyst kommunerne om, at vi gerne bistår med sparring efter projektperioden.

Projekt Bedre Børneinddragelse er forløbet over to to-årige projektperioder under TrygFondens donationspulje – april 2014 til marts 2016 og april 2016 til marts 2018. I denne afrapportering er der fokus på den anden projektperiode, men dele af afrapporteringen vil omfatte resultater fra den samlede projektperiode. Projektet er blevet evaluereret af VIVE, tidligere KORA, og der er udkommet en slutevalueringsrapport i februar 2018. Afrapporteringen her baserer sig dels på VIVEs evaluering og dels på Børns Vilkår erfaringer og dialog med de deltagende kommuner. Siden ansøgningen til fase 2 af projektet har Børns Vilkår afsluttet samarbejdet med Sorø Kommune (som også angivet i afrapporteringen på del 1), da der var forskellige barrierer for projektimplementeringen her. I stedet blev i starten af 2016 opstartet samarbejde med Faxe Kommune, som har deltaget i det fulde projektforløb og blev afsluttet samtidig med Roskilde og Tårnby Kommune. VIVEs evaluering af projektet kan som det første afdække en markant ændring i kulturen i de tre medvirkende kommuner. Det er kommet en øget forståelse af vigtigheden i at afdække barnets perspektiv og af at give barnet forståelse for sagens forløb og afgørelser i sagen. Kommunerne angiver, at inddragelsen af barnet nu står langt mere centralt i sagsbehandlingen, og at børnesynet, hvor barnet er en central aktør i egen sag, er blevet integreret i kommunernes kultur. Evalueringen kan også påvise en øget faglig viden om, hvad der skal til for at skabe god børneinddragelse. Der er således sket en stigning på cirka 50 % (fra 60 til 90 %) i antallet af medarbejdere, som angiver at vide, hvordan de kan skabe god børneinddragelse. Som det andet viser evalueringen, at kommunerne har oplevet at få øget deres kompetencer i børneinddragelse gennem de metoder, som Børns Vilkår har anvendt i projektet. Evalueringen kan afdække ændret praksis i relation til rammesætning i dialog med barnet og børnesamtalen, mens der ikke kan spores afgørende forandringer i kommunernes praksis vedrørende inddragelse af barnet i handleplanen. I Børns Vilkårs dialog med kommunerne har indsatsen vedrørende barnet i handleplanen også været den mindst vel modtagne. Området er vanskeligt at arbejde med, da der ikke findes så mange velafprøvede metoder, og da der er en del indbyggende dilemmaer i handleplanen som redskab, fordi den både retter sig mod barnet, forældrene og de professionelle omkring barnet. Til Børns Vilkår giver de deltagende kommuner samstemmende udtryk for, at de har oplevet projektet som meget meningsfuldt og udbytterigt at deltage i. Især fremhæves den meget praksisnære og træningsorienterede tilgang som vellykket i forhold til at skabe forandringer i sagsbehandlingspraksissen. VIVEs evaluering har haft vanskeligt ved at afdække resultaterne på brugerniveau ifht. børn og unge, fordi den planlagte før- og eftermåling blandt børn og unge med en sag i de tre kommuner blev droppet pga. vanskeligheder med at sikre tilstrækkelige og valide data. Derfor har vi kun foksugruppeinterviews at vurdere resultaterne ud fra, og her tegner der sig ikke noget klart billede af, om børnene/de unge oplever en forandring i sagsbehandlingen.

Projektet er løbende tilpasset undervejs – både i kølvandet på pionerkommunen (Roskilde Kommune) og i det løbende samarbejde med de enkelte kommuner. En af erfaringerne var at gøre projekttilgangen mere enkel, da projektsamarbejdet blev opstartet med de sidste kommuner. Erfaringen fra pionerkommunen var, at det havde større effekt at fokusere og arbejde intensivt med færre fokusområder end at prøve at favne meget bredt. Projektsamarbejdet har derfor i den sidste del haft større fokus på at genbesøge læring mange gange, for at understøtte bedst muligt, at viden bliver omsat til praksis. En anden erfaring er, at man i projektet kunne have arbejdet endnu mere og endnu tidligere med forankring og med at etablere processer og rutiner, som var lagt an på at leve videre efter projektperioden. Et eksempel på dette er, hvordan kommunerne kan sørge for at uddanne nye medarbejdere i børneinddragelsestankegangen. Et andet eksempel er at sikre at den videobaserede tilgang kan videreføres i den enkelte kommune efter projektets afslutning. Det har været et vigtigt punkt for kommunerne i slutfasen, og her kunne man med fordel have etableret og understøttet en praksis for det tidligere i projektforløbet. Endelig skal nævnes det børnefeedbackredskab, Voxbox, som Børns Vilkår og innovationsbureauet FUTU har udviklet som led i projektet. Formålet med redskabet var at skabe en ramme for, at børn og unge selv får chance for at melde tilbage på deres oplevelse af at være inddraget i sagsforløbet og samtalen Men erfaringen i projektet var, at der ligger en række indbyggede dilemmaer og vanskeligheder i at anvende denne type redskab, hvilket har betydet, at kommunerne ikke anvender redskabet i udstrakt grad. Her er erfaringen fra Børns Vilkårs side, at det er meget vigtigt at udvikle denne type redskaber i tæt dialog med praktikerne. I udviklingsprocessen har Børns Vilkår og FUTU samarbejdet tæt med en kommune om udviklingen af redskabet, men retrospektivt viser erfaringerne, at vi med fordel kunne have haft en endnu længere afprøvnings- og tilpasningsfase. Derudover udtrykker kommunerne stor tilfredshed med de gennemførte aktiviteter, og her vægtes især, at aktiviteterne har været praksisnære, sagsnære og konkrete, så det lærte umiddelbart opleves som anvendeligt i forhold til rådgivernes daglige praksis.