Begge hjul på jorden

Vi er lykkedes med forankringen på de 4 skoler, som har deltaget i projektet men ambitionen om at komme bredt ud er desværre ikke lykkedes endnu. Forhåbentlig vil det skabe forøget interesse blandt andre skoler, når effekter med aktiv transport og artiklerne offentliggøres. Aktiviteterne, der udspringer af projekterne fortsætter på alle de fire skoler, og de udvides også efterhånden som flere af skolernes lærere engagerer sig i ressourcerne. Projektet har hjulpet de enkelte skoler til at finde en model, der giver mening for skolen. Desuden er læringen om, hvad cyklen og viden om undervisning omkring cyklen bredt ud i det netværk af undervisere, som er engageret på andre skoler i moderindsatsen Sund Uddannelse. Den erfaring og viden, der er fundet i projektet er desuden forankret i forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner som Absalon og Københavns Professionshøjskole. De kommende årgange af pædagoger, sundhedsplejersker og fysioterapeuter kan drage nytte af den viden, da den bliver videreført i deres uddannelse. Projektet har desuden tilvejebragt begreber, der er nyttige for fremtidig forskning på området – fx cykeldidaktik. Det skaber en solid trædesten med brugbare begreber til fremtidig forskning. Det betyder, at projektet har indhentet viden, der tilfører forskningsfeltet ”forskningsfremme i skolen” nye vinkler i undersøgelsesfeltet og gør os klogere på, hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme, når skolen er ramme for sundhedsfremme.

Projektets mål er, at flere børn og unge bliver inkluderet i lærings- og sociale aktiviteter, gennem bevægelse i skole og SFO. Hvorvidt projektets mål er blevet indfriet er bl.a. nærmere beskrevet i de følgende artikler, som formidler følgeforskningens fund. 20. maj 2019, Folkeskolen.dk, artikel om Begge Hjul på Jorden, https://www.folkeskolen.dk/660051/alle-boern-kan-da-cykle--eller-kan-de 23. april 2019, Folkeskolen.dk, artikel om Begge Hjul på Jorden, Hænderne på styret og fødderne på pedalerne, https://www.folkeskolen.dk/658300/haenderne-paa-styret-og-foedderne-paa-pedalerne-hvad-kan-man-laere-af-og-paa-en-cykel Desuden er følgeforskningen præsenteret ved The 9th Nordic Health Promotion Research Conference 2019. Abstract for indlægget kan findes her: https://medialib.cmcdn.dk/medialibrary/BA21D059-D68C-42A8-B545-D4EC8D7D2F13/11B5155B-0689-E911-8436-00155D0B0940.pdf Flere børn og unge er blevet inkluderet i lærings- og sociale aktiviteter, gennem bevægelse i skole ved at skolerne som deltog i projektet blev tildelt et klassesæt af nye cykler, der skulle gøre det muligt at lave klasseundervisning på cykler, uanset om eleverne havde en cykel med hjemmefra eller ej. Projektets mål er også blevet indfriet via etableringen af cykelværkstedet, der er styret af en voksen tovholder med cykelmekaniker kompetencer, med ansvar for vedligeholdelsen af cyklerne. Derudover er der på hver af de fire skoler, blevet uddannet fem unge med ”Kloge Hænder”. Eleverne har i projektperioden tilegnet sig cykelfaglige kompetencer og har særligt på to af skolerne fået et stort ansvar for den daglige vedligeholdelse af skolecyklerne. Forskellige forhold har dog haft stor betydning for, hvorvidt projektet har kunne indfri sit mål. Følgeforskningen af projektet viser, at eleverne har vidt forskellige kropslige og mentale forudsætninger for deltagelse. Elevernes forskellige cykelfærdigheder og individuelle forudsætninger for at begå sig sikkert i trafikken har haft stor betydning for i hvilket omfang vi har kunne indfri projektets mål. Cykling som lærings- og social aktivitet er ikke nødvendigvis fællesskabsskabende og adgang til den samme cykel ligestiller ikke nødvendigvis eleverne i aktiviteterne. Fund fra følgeforskningen peger i retning af, at et særligt fokus på elevernes kropslige og mentale forudsætninger som fx motivation, færdigheder og erfaring er afgørende for deres oplevelse af succes i en fælles aktivitet som cykling. Derfor er det nødvendigt med en særlig opmærksomhed på såvel egen forforståelse som elevernes færdigheder i planlægning og afvikling af sundhedsfremmende aktiviteter i skolen Planlægningen, herunder også at forberede eleverne på indhold og rammer for cykelturene har vist sig at have væsentlig betydning for, hvorvidt projektet kunne indfri det opstillede mål. Planlægningen af cykelturene er væsentlig idet der en sammenhæng mellem omfanget af forberedelser og graden af sikkerhed, når en større gruppe elever forventes at cykle samlet og på cykler som de ikke er vant til at cykle på. Jo bedre forberedt turen er, des mindre er risikoen for uheld og uforudsete hændelser. Spørgsmålet om planlægning er endvidere interessant, fordi der også er en sammenhæng mellem eleverne forberedelse på hvad der er indhold og rammer for cykelturene og meningsfuldhed, men samtidig er der ikke et 1.1 forhold mellem forberedelse og meningsfuldhed: mere forberedelse fører ikke nødvendigvis til, at alle elever oplever cykelturen som mere meningsfuld. Der er således for forskellige elever varierende behov for graden af planlægning. Nogle elever har et meget stort behov for at turen er planlagt ned til mindste detalje, mens andre elever oplever det som uvæsentligt, om der på forhånd er aftalt indhold og mål med cykelturen med stor nøjagtighed. Skoletovholderen har arbejde med mange indsatser samtidig og har brugt forbedringsmetode redskaber til at strukturere og afprøve handlinger. I arbejdet med unge der har haft særlige udfordringer, har skoletovholderne i samarbejde med Børneskolen Filadelfia, arbejdet med at nedbryde udfordringerne i mindre og mere overskuelige og anerkende arbejdsgange. Forankring af Sund Uddannelse Procesredskabet fra Sund Uddannelse er forankret i de to kommuner og interventionerne implementeres, hvor skoledata viser særlige behov. Vi er ikke lykkedes med at udbrede Cykelprojektet til alle skoler. Vi kom videre til anden runde i EU-ansøgningen, hvor vi havde ansøgt om projektmidler til udbredelse på alle skoler. Det lykkedes desværre ikke.

Der har været for mange samtidige opgaver til tovholderne på skolerne. Etableringen af værksteder og udarbejdelse af arbejdsgange for cykelture var tidskrævende, hvilket betød at tovholderne blev presset i forhold til at udarbejde undervisningsmateriale i Find2Learn og planlægge ture med særligt fagfagligt indhold. Samarbejdet med Naturlandet LF, blev ikke så tæt som forventet. De fik en stor bevilling, der bandt dem til at udvikle undervisningsmateriale til særlige naturområder, der ikke ligger i umiddelbar nærområde til skolerne. Samarbejdet med Naturvejlederne og CFU, fungerede godt, så skolerne har et spirende fundament til deres udeundervisning. Men idéelt set burde skolerne have haft mere hjælp til udarbejdelsen af undervisningsmateriale. Elevers forskellige kropslige og mentale færdigheder ift. at kunne cykle på en ”ukendt” cykel og i en større gruppe og individuelle færdigheder i at begå sig i trafikken var en større udfordring end forventet. Pædagogerne og lærerne på projektskolerne har 1.hånds oplevelser af børn og unge, der ikke har lært at cykle og begå sig sikkert i trafikken. Den store udfordring med trafiksikkerheden, satte gang i udviklingen af et lokalt Færdselstrafiklærer netværk, der skal styrke den enkelte færdselstrafiklærers arbejde ude på de skolerne. Det burde være etableret tidligere. En større andel end, hvad vi havde forventet, af elever er usikre cyklister, når de cykling foregår på en ukendt cykel og i en større gruppe. For de elever, har det været særligt udfordrende, at cykle på cykler med håndbremser og 21 gear Vi kunne med fordel have indkøbt cykler med bremser i pedaler og få gear for at imødekomme nogle elevers behov mere basale og velkendte cykler.. Med den viden vi har nu, så burde vi have købt el-ladcykler i begyndelsen af projektperioden, så pæd. personale havde plads til oppakning og et ekstra skub på landevejen.