Om donationen
De fleste hospitalsindlæggelser i Danmark forløber ukompliceret og som planlagt. Der er dog altid risiko for, at patientens tilstand forværres alvorligt under indlæggelse. Akut kritisk sygdom blandt indlagte patienter varsles ofte af ændringer i forskellige vitalparametre og kan derfor potentielt forebygges. Tidlig opsporing af risikopatienter kræver systematisk observation, identifikation og dokumentation. I Region Hovedstaden er det besluttet, at indføre ensartede procedurer omkring opsporing og behandling af risikopatienter i form af early warning score (EWS) med tilhørende handlingsalgoritme, der foreskriver, hvordan monitorerings- og behandlingsniveauet skal øges ud fra en given score. Der vil dog altid være patienter, som algoritmen ikke fanger. Dette Ph.D.-projekt vil derfor undersøge, hvor tit systemet svigter, årsagen til svigt, hvilke barrierer der er og hvordan man kan mindske systemets fejl. Samlet set skal projektet være med til at forbedre opsporingsindsatsen og behandling af akut kritisk syge patienter med EWS.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Forskningsprojekt
- Modtager
- Bispebjerg Hospital
- Støttet beløb
- 2.000.000 kr., år 2013
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Indsatsen var rettet mod alle indlagte patienter på medicinske og kirurgiske afdelinger på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital med ca. 500 sengeplader og omkring 3.000 ugentlige indlæggelser.
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Der er fortsat fokus på early warning score og forebyggelse af hjertestop og uventet død, men det er vigitgt, at forankre projektet endnu bedre og sørge for en varig effekt bl.a. igennem uddannelse og tilførelse af fleksible ressourcer til opsporing og behandling af kritisk syge patienter - også i perioder med spidsbelastning.
Endnu vigtigere er det at udbrede kendskabet til vores resultater til de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden og det øvrige Danmark, da mange af de problemstillinger vi har mødt lokalt også eksisterer andre steder.
Dette sker bl.a. gennem deltagelse i forskellige regionale arbejdsgrupper til forebyggelse af akut kritisk sygdom på hospitaler i Region Hovedstaden.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Studiet har bidraget til at vurdere effekten af early warning score og identificere nogle af barriererne mod brugen af early warning score.
Sygeplejersker og læger er generelt meget vidende omkring behandling af akut syge patienter, men der eksisterer en række barrierer mod, at optrappe behandlingen og følge vejledninger, specielt i situationer med spidsbelastninger på afdelingen.
De fleste hjertestop og uventede dødsfald på hospitalet var forudgået af forværringer i early warning scoren. I en række tilfælde fandt vi, at behandlingsalgoritmen ikke blev fulgt. Årsagen til dette var typisk, at der pga. travlhed skulle prioriteres i opgaverne og at der derfor ikke altid var tid til at tilse patienterne så hyppigt som forventet. Generelt blev early warning scoren anset, som et brugbart instrument til at kommunikere omkring risikopatienter imellem faggrupper og på tværs af afdelinger, samt til at prioritere arbejdsopgaverne på afdelingen.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Studiet sigtede mod, at identificere barrierer mod brugenaf early warning score. I denne forbindelse blev der primært fokuseret på sygeplejerskernes rolle, som er i forreste led, når der skal identificeres og behandles risikopatienter. Man kunne med fordel have udvidet fokus til også at inkludere flere læger, seniore læger samt afdelingsledelser og medindrage deres syn på de barrierer, der ligger til grund for brugen af early warning score.