Om donationen
Når en forælder eller søskende bliver psykisk syg, medfører det ofte store forandringer i hverdagen. Som følge heraf oplever en del børn i familier med en mangeårig eller kronisk belastning en lavere livstilfredshed, ligesom de i højere grad oplever psykosociale problemer og har symptomer på dårlig trivsel. Med donationen kan SIND etablere børnegrupper, hvor børnene får viden om psykisk sygdom og redskaber til at håndtere vanskeligheder i hverdagen og ikke mindst oplever et trygt fællesskab, hvor de kan dele erfaringer med ligesindede. Forældrene får også mulighed for rådgivning og samtaleforløb, hvor de får hjælp til at understøtte barnets trivsel. Ambitionen er, at 70 børn og 100 voksne vil deltage i projektet, der løber frem til marts 2025.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- SIND Rådgivning
- Støttet beløb
- 2.000.000 kr., år 2022
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Eftersom at Aarhus Kommune via Center for Mestring måtte udgå af projektet som følge af manglende økonomi, har vi ikke i samme grad kunne gå i dialog omkring tilbuddets forankring som oprindelig tiltænkt.
Derimod har SIND Rådgivning og i et velfungerende samarbejde med Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse, som visiterer børn og forældre til gruppeforløbene, valgt at forankre indsatserne og med afsæt i en fælles driftsoverenskomst.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Jf. vedhæftede evalueringsrapport.
Vi udbød i SR flere gruppeforløb end målsætningen var.
Desværre måtte Center for Mestring udgå af projektet, da man ikke kunne finde midler i AaK til at opretholde indsatsen.
Forældre, som skulle visiteres via Center for Mestring blev derfor ikke gjort i det omfang, som var tilsigtet.
Til gengæld greb SIND Rådgivning muligheden for at tilrette projektet, så vi kunne imødegå andre rådsøgende forældre, som blev visiteret via SIND Rådgivnings stående tilbud.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har gennem hele projektet udviklet på organiseringen af tilbuddet og jf. det tidligere skrevne, kan ved projektets afslutning konkludere, at homogene børnegrupper med parallelle forældreforløb giver det bedste udbytte.
Det er også i denne organisering, at vi har valgt at forankre tilbuddet og som nu er i drift.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.