Om donationen
På Bornholm mangler en gruppe unge uddannelsesmuligheder samt tilknytning til foreningslivet, og derfor vil Bornholms Brandvæsen give dem mulighed for at blive brandkadetter. De unge skal gennemføre et grundforløb med uddannelse og praktik, og herefter overgår brandkadetterne til brandkadetkorpset, hvor beredskabet og brandkadetinstruktørerne fungerer som rollemodeller. At være en del af Brandkadetterne skal give de unge en oplevelse af fællesskab og ansvar for at bidrage til lokalsamfundet, fx i forbindelse med afviklingen af Folkemødet, musikfestivalen Wonderfestiwall og Etapeløbet Bornholm.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Bornholms Brandvæsen
- Støttet beløb
- 506.500 kr., år 2022
- Delmål
- Parat til uddannelse
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Det er lykkedes at få videreført brandkadetuddannelsen i kommunalt regi, ved at der er bevilliget 427.000 kr. over den næste fireårige periode 2025-2029. Etableringsfasen har været dyrere end forventet og vi har også haft glæde at lokale fonde, der har støttet projektet. De fysiske rammer for kadetterne har betydet etablering af et loungeområde, egne omklædningsskabe, reoler til undervisningsmateriale og reservekøretøjer i form af en automobilsprøjte og en tankvogn.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har formået at skabe kontakt til de unge og rekruttere bredt på hele øen og med forskellige forudsætninger og social baggrund. Det er foregået i tæt samarbejde med kommunens opsøgende gadeplansmedarbejder, der også har deltaget i projektet og ageret støtteperson for unge med udfordringer. De fleste hold har vi lykkedes med at screene og afholde samtaler forud for holddannelsen. Det har skabt den fornødne dynamik for at lykkes, vurderer vi.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har haft godt udbytte af at læne os op ad UiB's undervisningsplan, haft besøg hos samarbejdspartnere ved lufthavnen, politiet, hjemmeværnet, kystredningstjenesten og beredskabsstyrelsen, og overnatninger på stationen. Vi har også besøgt UiB sommerlejr og haft besøgt vores venskabskorps på Lolland-Falster, og de har ligeledes besøgt os. Det vi kunne savne var at have haft flere øvelser på den lokale øvelsesplads.
Delmål
Parat til uddannelse
Uddannelse er en af de vigtigste forudsætninger for at få et godt udgangspunkt i livet – både økonomisk og socialt. Vi vil sætte ind før problemerne opstår og arbejde for, at flere børn og unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse for at styrke deres fysiske, mentale og sociale trivsel og fremtidige muligheder i livet.
Mere om vores fokusområde Parat til uddannelse