Brobyggeruge i grundskoler

Projektets fokus har været på at udvikle en metode til at undervise elever i brobygning og udvikle undervisningsmateriale og øvelser, der vil underbygge metoden. Forankringsdelen har været en større udfordring, da det har været forbundet med mangelfuld intern kommunikation på skolerne og manglende aktiv deltagelse af lærerne i undervisningsaktiviteterne. Nogle lærere har givet udtryk for, at de ikke har haft tid til at forberede sig, til trods for at undervisningsmaterialet er sendt til dem i god tid. Nogle lærere har givet udtryk for, at de ikke har haft kompetencerne til at undervise i helt nyt stof. Nogle lærere henviser til, at de ikke har modtaget undervisningsmaterialer og information om ugen fra deres ledelse. Vi vurderer, at de udfordringer er udtryk for nogle vilkår, som ofte er til stede på skoler. Lærerne har begrænset forberedelsestid til rådighed, og skoleledelsen har en travl hverdag i en stor organisation med mange og til tider uforudsete bolde i luften. Projektet har udviklet en bæredygtig metode. Hvis den skal videreføres og forankres, kræver det en øget kompetenceudvikling af lærerne af Foreningen Brobyggerne og mere detaljeret introduktion af brobygningsundervisning. Desuden har lærerne givet udtryk for, at der er behov for en koordinerende funktion til at løfte ansvaret for: 1. at støtte lærerne i tilrettelæggelsen af temaugen. 2. at kontakte og få aftaler på plads med eksterne dialogkorps og NGO’er i koordination med lærerne. 3. at sikre, at de relevante materialer, skemaer mv. når ud til de enkelte lærere på skolen. 4. at klæde den større lærergruppe på til at undervise i dialog og brobygning på en eller flere undervisningsdage. 5. at etablere og koordinere kontakten til partner-/venskabsskoler, som også vil arbejde med brobygning på skoleskemaet og koordinere en fælles dag, hvor eleverne mødes og i praksis anvender de tilgange og indsigter, de har opnået gennem undervisningen. 6. at planlægge et par arrangementer/møder med venskabsskolerne efter endt Brobyggeruge.

Det overordnede formål med projektet; at ”forebygge dæmonisering med dialog og demokratisk samtale via en brobyggeruge på grundskoler med plads til forskellighed og uenighed” blev i høj grad opnået. Ved hjælp af brobyggermetoden blev 21 klasser fra 4. - 8. klassetrin undervist i Brobyggerugen på fire københavnske grundskoler. For at kunne vurdere indsatsen nærmere blev der fremsat kortsigtede og langsigtede mål som vil blive gennemgået herunder. Som en del af vurderingen af, hvorvidt undervisningen forebygger dæmonisering og fremmer dialog og demokratisk samtale, blev elevernes holdninger målt før og efter Brobyggerugen. ”Projektets mål var, at mindst 50 % af eleverne efter deltagelse i forløbet gav udtryk for de nedenstående holdninger. Resultatet ser således ud: 79% af eleverne giver udtryk for at have viden om dialog og brobygning, samt forklaret hvorfor det er vigtigt. 87% af eleverne udtrykker sig positivt (godt, en god idé, mv) om at tale med mennesker, de oplever, de er forskellige fra eller uenige med. 89% af eleverne giver udtryk for, at de har indsigter, de kan bruge til at gå i dialog med andre på tværs af forskelligheder. 80% giver udtryk for, at det er positivt, at mennesker er forskellige fra hinanden i et samfund. Resultaterne af de kortsigtede mål: • At Brobyggerugen afholdes på fire skoler i samarbejde med lærere og skoleledelser mhp. deres kompetenceudvikling. Dette mål er blevet opnået, da Brobyggerugen i samarbejde med ledelser og lærere er gennemført på Tingbjerg Skole, Randersgade Skole, Carolineskolen og Al-Hikma skolen. De to førstnævnte er kommunale folkeskoler, mens sidstnævnte er henholdsvis en jødisk og muslimsk friskole. I forbindelse hermed var målet: • At der udvikles undervisningsmaterialer og tilrettelægges forløb, målrettet skolernes forskellige trin. • At der etableres en læringsplatform, hvor skolerne kan tilgå undervisningsmaterialerne. • At der udvikles et metodekatalog, der anviser metoder og materialer til brobygnings- og dialogundervisning mhp. forankring på skolerne. Metodekataloget er udviklet, og der angives heri konkrete metoder til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges og hvilke pædagogiske overvejelser der ligger til grund for valg af emner og øvelser. Ugens indhold og formål er detaljeret beskrevet med de overordnede og de mere specifikke læringsmål. Desuden er der forslag til, hvordan et skoleskema kan se ud i en brobyggeruge, og hvilken rolle underviseren selv har i interaktion med eleverne. Der er udviklet undervisningsmateriale for hele ugen. Dermed findes nu et undervisningsmateriale som gør lærere i stand til selv at forankre Brobyggerugen. • At de fire skoler ønsker at forankre brobygger-undervisning på baggrund af pilotindsatsen Mange af eleverne og de deltagende lærere giver i spørgeskemaer og interviews og i løbet af aktiviteterne udtryk for at have haft stort udbytte af Brobyggerugen. Alligevel har lærerne haft udfordringer forbundet med forberedelsestid, manglende information om Brobyggerugen og manglende kompetencer i at undervise i helt nyt stof. Nogle lærere henviser til, at de ikke har modtaget undervisningsmaterialer og information om ugen fra deres ledelse. Vi vurderer, at de udfordringer er udtryk for nogle vilkår, som ofte er til stede på skoler. Fx var Randersgade skole fordelt på tre matrikler i hver sin ende af København pga. skimmelsvamp. Hermed kan vi se, at gennemførelsen og effekten hos eleverne er opnået i høj grad, mens forankringsdelen ud fra lærernes tilbagemeldinger kræver en yderligere kompetenceudvikling af lærerne og en koordinerende og planlæggende funktion. (Under forankringsspørgsmålet, giver vi bud på, hvordan dette kan ske) • At brobygningsundervisning på sigt spredes til de øvrige skoler i Københavns Kommune og på landsplan, og at skolerne bruger online undervisningsmateriale og anvender de udviklede og afprøvede metoder. Dette langsigtede mål kan ikke evalueres på nuværende tidspunkt, da projektet ikke omfattede en særskilt indsats for at formidle Brobyggerugen bredt og kan først kan vurderes, når sådan en indsats har været iværksat. På nuværende tidspunkt forventer vi dog, at den massive omtale af projektet på sociale-, og etablerede medier, kombineret med lærernes opbakning til projektet, vil have en positiv effekt til at få flere skoler og klasser med. Vi kan se, at lærernes og elevernes positive oplevelser spredes internt på skolerne. På Carolineskolen var der en utryghed ift at være med i projektet, da det også krævede et møde med andre skoler. Skolen har som bekendt en høj sikkerhed omkring eleverne. Efter endt Brobyggeruge blev vi kontaktet af mange lærere på skolen som gav udtryk for, at de gerne ville med næste år, hvis vi valgte at fortsætte projektet. Deres oplevelse var, at alt var planlagt godt og trygt, og eleverne i 5. klasse havde fået megen viden om “de andre”. Den viden ønskede lærerne, at de andre klasser også fik. På kort sigt, uden en konkret indsats kan vi se, at de positive oplevelser spredes mellem lærerne internt på skolerne. På baggrund af de positive resultater på de kortsigtede mål håber vi derfor fremadrettet at kunne udbrede budskabet om Brobyggerugens kortsigtede virkninger. Dermed kan vi, gennem hjemmesidens tilgængelige undervisningsmateriale mm., medvirke til at lærere, ikke kun i de københavnske skoler, men landsdækkende, vil tilgå materialet og selv implementere undervisning i dialog og brobygning. • At et stort antal børn og unges viden om hvorfor forskellighed og dialog åbner op for venskaber og styrker samfundets sammenhængskraft Dette langsigtede mål er direkte afledt af, hvor mange skoler på sigt implementerer Brobyggerugen. Dette kan vi på nuværende tidspunkt ikke konkludere på. De to sidste langsigtede mål, som skal ses som en følgevirkning af det her ovenstående mål. • At styrke samfundets sammenhængskraft, forebygge konflikter, mobning og utryghed og nedbringe social afstand og negative relationer mellem befolkningsgrupper. • At børn får venskaber, der kan forebygge fordomme. Målet om at styrke samfundets sammenhængskraft på længere sigt kan vi ikke konkludere noget om på nuværende tidspunkt. Vi kan dog konkludere på de kortsigtede tendenser som tegner sig som direkte følge af projektet. Efter eleverne på den muslimske friskole Al Hikma besøgte eleverne på den jødiske friskole Carolineskolen, blev der dannet venskaber på tværs af religioner og kulturelle baggrunde, og eleverne ville ikke fra hinanden, da besøget var slut. Eleverne har senere oprettet en lukket gruppe på de sociale medier til at kontakte hinanden. Nogle af eleverne har også været på shoppetur sammen. Skolerne er i gang med at aftale, hvordan de kan besøge hinanden i fremtiden. Samtidig er forældre på Carolineskolen i gang med at undersøge mulighederne for en fodboldturnering mellem de to skoler. Fællesdagen mellem Randersgade og Tingbjergskolen har også resulteret i, at skolerne overvejer at være hinandens venskabsskoler. Brobyggerugen har dermed på kort sigt været direkte årsag til, at eleverne har indledt venskaber. Denne effekt vil vi derfor også forvente at se fremadrettet, når Brobyggerugen implementeres flere steder. Venskaber vaccinerer eleverne mod fordomme og generaliseringer, og derfor har vi også i undervisningsmaterialet vægtet betydningen af mødet med ”de andre”. Da der overordnet ikke kan konkluderes på de langsigtede mål endnu, vil det være gavnligt, at disse langsigtede mål evalueres et år efter projektets afslutning. I fremtidige ansøgninger vil det derfor også være hensigtsmæssigt at indregne langsigtet evaluering, hvis der opstilles langsigtede mål. Vi kan på baggrund af ovenstående konkludere, at de kortsigtede mål i høj grad er blevet opnået, men at målet om at forankre ikke er lykkedes som ønsket. Forhindringen har været de vilkår, som ofte er til stede på skoler samt at de langsigtede mål vil skulle evalueres på et senere tidspunkt.

Lærernes og elevernes respons undervejs i projektet og i de løbende og afsluttende evalueringer peger på, at undervisningsmaterialet gav eleverne en grundviden om sprogets betydning i brobygningsarbejdet, hvordan fordomme skaber fjendebilleder, og betydningen af tolerancens rolle i et multikulturelt samfund. Den viden blev sjov at bruge for eleverne, når de skulle løse opgaver og reflektere over deres egne handlinger med konkrete øvelser. Eleverne var mest glade for: 1. Aktiviteterne/øvelserne. De konkrete aktiviteter var sjove for dem at løse. Både fordi de var i mindre grupper, og fordi de blev udfordret enkeltvis i deres viden, evne til at lytte og samtale og fordomme om “de andre”. 2. Brobyggerspillet. Foreningen har, som en ekstra komponent til Brobyggerugen, udviklet et Brobyggerspil, da vi gennem samtalerne med elever og lærere inden Brobyggerugen erfarede, at eleverne reflekterer meget lettere over svære spørgsmål, hvis det sker via et spil. Eleverne er blevet inddraget i udviklingen af spørgsmålene og har også i flere omgange spillet med klassekammerater, voksne og eleverne fra de andre projektskoler. Jo ældre eleverne er, jo længere tid bruger de også på samtalerne. 3. Besøg udefra. Mange af eleverne lever i et område med manglende diversitet. Uanset om det er på Randersgade Skole på Østerbro eller den muslimske friskole Al-hikma. Eleverne kender ikke så meget til “de andre”, men har hørt en del om dem. Det var især vigtigt for os at invitere den virkelighed ind på skolerne, for at forebygge generaliseringer, men også for at realitetskorrigere deres opfattelser. Fx. var det et kæmpe hit, at eleverne på Tingbjerg fik besøg af en repræsentant fra SABAAH (LGBT-personer med minoritetsbaggrund) og overrabbiner Bent Melchior. Mens eleverne på Randersgade Skole fik besøg af Nye Stemmer (muslimsk-jødisk ung dialogkorps), Grith og Bahar (Tidl. Jehovas Vidne medlem og en muslimsk lærer) 4. Mødet med “de andre”. Hver uge sluttede med, at der var en fællesdag mellem projektskolerne. Det var ikke en del af projektet til at starte med, men et stort ønske fra skolerne, da vi havde indledende samtaler med dem. Fx mødte Carolineskolens elever Al-hikmaskolens elever, Tingbjergskolen mødte Randersgade Skole. I løbet af dagen fik eleverne spillet Brobyggerspil og de lavede konkrete øvelser og aktiviteter. Det møde var højdepunktet på ugen. 5. Forfatterværksted. Her skulle eleverne selv skrive en brobyggerhistorie, hvor de skulle problematisere kulturmødet og finde en løsning, som ikke indebar vold eller trusler. Vi blev meget overraskede over, hvor meget ro og glæde det gav i klassen, at eleverne individuelt arbejdede to timer, koncentrerede om at bygge historien op. De ovenstående fremhævede aktiviteter var i høj grad de rigtige. Derudover kombinerede undervisningen videns- og begrebsformidling gennem dialogisk undervisning og øvelser med det formål at skabe indsigt i dialogens muligheder og fordommenes farvning af det, vi ser og hører. Vi vurderer, at disse aktiviteter og tilgange samlet set var velvalgte i forhold til at nå projektets mål. Samtidig peger evalueringen på, at nogle elever og nogle lærere oplevede, at der proportionelt var for lange oplæg og for få pauser. En justering vil være, at der indlægges endnu mere elevaktivitet og flere pauser i undervisningen. I selve skemaerne skrev vi at Özlem Cekic og Maia Feldman ville stå for undervisningen og lærerne ville supplere. Dette resulterede i, at lærerne havde en mere passiv rolle og var mere iagttagende. Ikke alle lærere følte, at de havde ansvaret for undervisningen, men forventede at vi var tovholderne. Af samme grund var der heller ikke samme behov fra deres side for at læse materialet grundigt. Det var den største udfordring vi mødte under Brobyggerugen. Til evt. fremtidige forløb vil dette blive skrevet omvendt: læreren har det primære ansvar for undervisningen, og Foreningen Brobyggerne supplerer for at signalere, at læreren har et lige så stort ansvar for tilrettelæggelsen af undervisningen.