Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Cirkusuge i Haderslev 2025

Haderslev Røde Kors

Om donationen

Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Haderslev Røde Kors
Støttet beløb
50.000 kr., år 2025
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har planlagt en tur til Hejsager strand i september 2025. Spisning, gøgl strandtur. Vores frivillige gøgler fra cirkusugen står for turen. Vi har penge til en tur i "Jump A Lot" når vejret bliver surt sidst på året. Endelig har vi også pengene til en juletur i biografen. Vi har en fondsansøgning ude på en tur i Universe til foråret. Flere ture vil komme til. Vi laver traditionelt en del ture i løbet af året.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det er overraskende hvad børne kan lære på en uge! De blev meget dygtige til akrobatik, gå på line, jonglere og meget andet. Børnene vist deres nye færdigheder fredag aften i et fyldt cirkustelt (ca. 400 deltagere). Der var stor opbakning fra forældre, naboer og folk fra Haderslev. Vi havde rigtig god stemning - der var mange gode frivillige, mange gode snakke med børnene i løbet af dagene. Der blev knyttet mange gode venskaber, som vi vil forsøge at bevare fremover.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Det er svært at få muslimske familier til at lade deres børn overnatte uden for hjemmet. Jeg er i tvivl om det er en god ide at forsøge at tvinge dem til det. Røde Kors kræver, at der er tilbud om overnatning. Jeg tror at der havde været flere muslimske børn hvis vi ikke havde haft en overnatning. Jeg vil forsøge at overbevise Røde Kors om, at det er et krav de fremover skal droppe. Jeg kan godt se at overnatning giver nogle helt særlige muligheder og snakke - men vi får ikke alle med.

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start