Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Dagstur i forlystelsespark

Smilets Lejr v. Ungdommens Røde Kors

Om donationen

Smilets Lejr er en af Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, der hvert år giver 80 børn i alderen 7-13 år en særlig ferieoplevelse. Børnene kommer fra familier, hvor økonomien er begrænset, og hvor der ikke er mulighed for at tage på sommerferie. Ferielejren giver børnene oplevelser, minder og et fællesskab, og med donationen kan børnene komme en tur i Tivoli i løbet af ferielejren og få lidt lommepenge.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Smilets Lejr v. Ungdommens Røde Kors
Støttet beløb
46.000 kr., år 2024
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er i løbende kontakt med andre lejrledere og URK også under afholdelsen af lejren, og har derfor et trygt og godt bagland der støtter os.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi havde d. 16/7-25 en dejlig tur i Tivoli Friheden. Dagen startede med en god bustur fra lejrstedet til Tivoli, og selvom det regnede lidt, var alle børn meget spændte. Snakken om Tivoli gik allerede i gang, da børnene ankom, så de havde virkelig glædet sig. Alle børn fik prøvet en masse forlystelser, og dagen var fuld af smil og latter. Busturen hjem var præget af trætte og glade børn, der virkelig havde haft en god dag!

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi kigger hvert år på hvilken forlystelsespark, der ville være god at tage børnene med i. I år faldt valget på Tivoli Friheden, men vi har også flere års god erfaring med WOW-park Billund. Man kunne have valgt at prøve en ukendt park, men vores fornemmeste opgave er at give børnene en god og tryg oplevelse, og derfor er vi glade for at vælge et sted, vi voksne kender, så at vi minimerer evt. forvirring og undgår at skabe unødig uro.

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start