Om donationen
Børn og unge med svære funktionsnedsættelser og varige kommunikationsudfordringer har begrænsede muligheder for at kommunikere med omverdenen. Københavns Kommune arbejder med Pragmatic Organized Dynamic Display (PODD), som er et system, der understøtter sproglig udvikling og indlæring af ord og tegn samt sætningsstrukturer og læse- og skrivefærdigheder. Systemet kan tilpasses børnenes individuelle behov og er det eneste system, der fungerer med både fysiske bøger og elektroniske løsninger. Med donationen kan Børne- og Ungdomsforvaltningen indkøbe 75 fysiske PODD-bøger og 26 iPads, så systemet kan udbredes yderligere til specialskoler i kommunen.- Region
- Hovedstaden
- Type
- Projekt
- Modtager
- Børnecenter København
- Støttet beløb
- 820.000 kr., år 2023
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Effekten af projektet vil vise sig på sigt, men vi har allerede fået mange gode og positive tilbagemeldinger fra de involverede institutioner og skoler.
Materialerne er ude på matriklerne, hvor de er i brug og kommer børnene til gode
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Målet blev indfriet, idet vi fik indkøbt kommunikationshjælpemidler til 13 matrikler. Hjælpemidlerne er blevet udleveret i løbet af året og der er blevet afholdt møder i projektgruppen, afholdt kurser og workshops for personaler.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi vurderer, at de valgte aktiviteter har været de rigtige for at opnå målet.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.