Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Demokratidag

5 - Skole, UngOdense

Om donationen

Ungdomsskolen i Odense afholder i samarbejde med otte lokale folkeskoler en årlig demokratidag i Vollsmose, hvor cirka 500 8.-klasses elever mødes til workshops og debatter om demokrati og aktivisme. Med donationen kan der afholdes et interaktivt debatpanel med deltagelse af unge rollemodeller, som skal være med til at sætte tonen for dagen med emnet ”Unges trivsel vs. samfundets krav”. Demokratidagen har været afholdt otte gange og skal give eleverne en spændende og vedkommende dag og inspirere dem til at være aktive, demokratiske medborgere.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
5 - Skole, UngOdense
Støttet beløb
40.000 kr., år 2023
Delmål
Styrk civilsamfund, debat og demokrati

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Som beskrevet i ansøgningen så er selve dagen allerede forankret. Vi føler vi er lykkedes med at gøre dagen mere vedkommende end tidligere år og vi er allerede i gang med planlægningen af Demokratidag 2025.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
I det store hele forløb dagen bedre end forventet. Vi kan dog efterfølgende se at vi har et udviklingspotentiale ift. at gøre det fælles punkt af programmet (hvor alle elever er samlet) mere interaktive for eleverne. Men alle workshops forløb som planlagt og indfriede vores mål. Workshopholderne meldte også tilbage om aktive og engagerede elever.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Paneldebatten hvor vi havde en rådkvinde, en gymnasierektor, en tik tok influencer, en musiker og en ungerepræsentant blev for lidt interaktiv. Vi vil fremadrettet overveje at bruge teknologi og apps til bedre inddragelse af de unge så de får en bedre fornemmelse af at blive hørt undervejs i debatten.

Delmål

Styrk civilsamfund, debat og demokrati

Et civilsamfund, en debat og et demokrati, som befolkningen har lyst til at deltage i, skaber tryghed og tillid. Vi vil opbygge viden om civilsamfund og frivillighed, gøre den offentlige debat bred og baseret på viden og styrke det demokratiske engagement blandt dem, der er underrepræsenterede.

Mere om vores fokusområde Styrk civilsamfund, debat og demokrati