Digital dannelse version 2.0

Der er et godt udgangspunkt for en politisk forandring, og projektets analyser er bredt forankret hos de deltagende i tænketanken, som repræsenterer: Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, IT-Universitetet, FOLA – Foreningen for Forældre, Skole & Forældre, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, BUPL, Vejle Kommune, Børne- og Kulturchefforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Danske Skoleelever, Børnerådet, Styrelsen for IT og Læring, Center for Digital Pædagogik, Frie Skolers Lærerforening og endelig Medierådet for Børn og Unge, som har spillet en anden rolle end de øvrige tænketanksdeltagere, idet de har fungeret som samarbejdspartner i forhold til de fire rapporter. Endelig har projektet givet ny og unik viden om børns digitale liv og dannelse, som vi i Børns Vilkår er i gang med at omsætte til konkrete indsatser og nye projekter, der har til formål at arbejde for at højne børn og unges digitale dannelse. Derudover sætter vi fortsat fokus på formålet om at kvalificere og modne debatterne om børns digitale liv, fx på dette års folkemøde.

Projektet havde tre overordnede formål, som handlede om projektets tænketank, projektets vidensgenerering og projektets udvikling af en model til højnelse af digital dannelse. I forhold til tænketanken har forløbet været givtigt for både Børns Vilkår og medlemmerne. Der har været afholdt tre møder af to timer, ligesom der har været løbende dialog og sparring med udvalgte medlemmer. Børns Vilkår valgte tidligt i processen at indgå i et tættere samarbejde med Medierådet for Børn og Unge. Beslutningen blev truffet ud fra en vurdering af, at det både i forhold til at generere viden og i forhold til at påvirke en politisk dagsorden ville være givtigt at kombinere Børns Vilkårs børnefaglige viden med Medierådet for Børn og Unges mediefaglige viden. Dette har vist sig at holde stik, og ses bl.a. i forhold til nogle af de specifikke emner, der er afdækket i de fire rapporter, fx digitale fodspor. De øvrige medlemmer af tænketanken har meldt positivt tilbage og udtrykt, at de gerne bidrager til eventuelle nye indsatser. I forhold til projektets vidensgenerering har projektet også indfriet sine mål. I alt har 1.310 børnehavebørn, 1.875 4.-klasses-elever og 1.490 7.-klasses-elever besvaret et spørgeskema (i alt 4.675 børn). Tilsvarende har 385 forældre til børnehavebørn, 416 forældre til 4.-klasses-børn, 292 forældre til 7.-klasses-børn, 181 pædagogiske personaler, 102 pædagogiske ledere, 99 4.-klasses-lærere, 75 7.-klasses-lærere, 90 skoleledere, 41 kommunale dagtilbudschefer og 48 kommunale skolechefer besvaret et elektronisk spørgeskema (i alt 1.729 voksne). Derudover har vi (ansigt til ansigt) interviewet 25 børnehavebørn, 26 4.-klasses-elever og 20 7.-klasses-elever (i alt 71 børn) samt 14 forældre, 6 pædagogiske personaler, 4 pædagogiske ledere, 5 lærere, 5 skoleledere og 8 kommunale chefer (42 voksne i alt). Den indsamlede data er analyseret og formidlet i fire rapporter: Digital Dannelse i Børnehøjde: del 1. Børnehavebørns hverdag med digitale medier, Digital Dannelse i Børnehøjde: del 2. Digitale medier i børnehaven, Digital Dannelse i Børnehøjde: del 3. Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen og Digital Dannelse i Børnehøjde: del 4. Skolebørn og dataetik. Alle rapporter er blevet vel modtaget af både fagprofessionelle, forskere, politikere og embedsmænd. De 4 rapporter giver samlet helt ny viden og indsigt i forhold til børn og unges digital dannelse og har desuden indeholdt konkrete anbefalinger til politikere, fagprofessionelle og forældre. I forhold til projektets mål om at udvikle grundlaget for en model, der højner fagprofessionelles arbejde med børn og unges digitale dannelse, er dette også forløbet godt. Børns vilkår har gennemført kreative workshops med 61 børn i 5., 7. og 8. klasse i to forskellige kommuner og 12 voksne (forældre, lærere, skoleledere, IT-konsulenter og skoleledere), hvor formålet var at få deres input til, hvordan man med fordel kan arbejde med de problematikker, som rapporterne påpeger. Workshoppene gav både konkrete forslag til indsatser og refleksioner om, hvordan indsatserne kunne se ud helt konkret.

Digital dannelse er et meget bredt begreb, og selv om der analytisk er foretaget mange fravalg, kunne man med fordel have foretaget endnu flere for derved at fokusere den indsamlede viden endnu mere. Derudover kunne man have tænkt i andre vidensformidlingsformater end rapporter for at have flere formater til de relevante målgrupper/modtagere – dog har tiden og de økonomiske rammer været en begrænsning for dette. Man kunne således tidligt i processen have overvejet, om projektperioden skulle have været længere for derved at have mere tid til at arbejde kreativt med formidlingsformaterne. Ved projektets udvikling og formulering kunne man tilsvarende have overvejet, om der skulle være søgt om flere midler.