Effektiv kommunikation af indbrudsforebyggelse

Projektet har givet anledning til at dialog med TrygFonden om, danskernes viden om og holdninger til alle fondens 12 samfundsproblemer. Uddrag fra projektbeskrivelse som har fået særbevilling fra TrygFonden i 2020 (s. 1 fra projektbeskrivelsen): Hvad ved danskerne om udviklingen i TrygFondens 12 samfundsproblemer? Baggrund Forskningsprojektet “Raising Awareness without Raising Fears” [1] (ID=119942) har vist, at blot 40 procent af danske husejere ved, at antallet af indbrud i private hjem i Danmark er faldet dramatisk over de seneste seks år [Appendix 1]. Resten fordeler sig ligeligt mellem, at de tror, der er kommet flere indbrud eller samme niveau som foregående år. Samtidig viser projektet, at en simple flyer-intervention med faktuel statistisk information kan øge vidensniveauet med 15 procentpoint, men at denne forbedring er forsvundet 30 dage efter interventionen (se Appendix 1, figur 3, panel A). Den mest oplagte forklaring er, at indbrudsområdet dækkes intensivt i lokale medier, hvilket eksponerer borgerne for mange enkeltsager, der ”spiser” af gevinsten ved faktuel statistisk information. En udfordring for TrygFonden Eksemplet rejser et større spørgsmål om, hvad danskerne egentlig ved om udviklingen inden for TrygFondens 12 samfundsproblemer, og hvordan denne viden på sigt kan forøges via kampagner med henblik på at sikre opmærksomhed, interesse og løsninger på samfundsproblemerne i fremtiden. Danskernes viden om de 12 samfundsproblemer kan være en vigtig forudsætning for at løse dem på længere sigt. Viden kan både påvirke borgernes egen adfærd, deres relation til andre borgere og måske allervigtigst deres evne til at holde politikere og beslutningstagere ansvarlige for, at problemerne kan blive løst [2-3,7-8]. Fundamentale spørgsmål Projektet vil give svar på nogle helt fundamentale spørgsmål, der kan give TrygFonden en mulighed for at navigere i den offentlige debat på tværs af de 12 samfundsproblemer. Samtidig indskriver projektet sig i en forskningsmæssig dagsorden, der placerer TrygFondens forståelse af danskernes viden om de 12 samfundsproblemer i en højaktuel forskning om tillid, polarisering, og korrektion af uvidenhed og misinformation i offentligheden [3-8]. På det deskriptive plan kan projektet afdække følgende spørgsmål: - Hvor meget faktuel korrekt viden har danskerne om udviklingen på TrygFondens 12 samfundsproblemer? F.eks. at langt flere nu får en kompetencegivende uddannelse, færre oplever indbrud i eget hjem og flere får hjælp i tilfælde af hjertestop. - Hvordan varierer danskernes viden om udviklingen på Trygfondens 12 samfundsproblemer med baggrundsforhold som uddannelse, tillid, geografi og politisk overbevisning? - Hvordan varierer danskernes viden med egenskaber ved mediedækningen og den politisk polarisering omkring TrygFondens 12 samfundsproblemer? Projektet afdækker også, hvordan danskernes viden kan forøges: - Hvor meget løftes vidensniveauet, hvis befolkningen informeres om den faktiske udvikling på de 12 samfundsområder? Herunder hvor langvarig en evt. korrektion af danskernes opfattelse er. - Hvordan påvirker uddannelse, tillid og politisk overbevisning, hvor modtagelig danskerne er for at ændre syn på udviklingen på tværs af de 12 samfundsområder? - Er der egenskaber ved de 12 samfundsområder der – evt. afhængig af modtagerens uddannelse, tillid og politisk overbevisning – gør det særlig kompliceret at korrigere opfattelsen af udviklingen?

De overordnede linier i projektbeskrivelsen er blevet indfriet. Resultatet er to videnskabelige publikationer i gode tidsskrifter og bred kommunikation af projektets resultater i både aviser, på sociale medier og på Folkemødet. Samtidig har projektet givet anledning til bredere refleksioner over borgernes viden om alle TrygFondens 12 problemområder. Vi går i dybden med alle disse aspekter under der kommende punkter. Til orientering er alle publikationer vedhæftet som en samlet fil under ”projektevaluering”.

Vi har formået at placere forskningen i meget højt placerede tidsskrifter i statskundskab og forvaltning (Journal of Politics og Journal of Public Administration Research and Theory), hvilket tyder på, at vores forskningsspørgsmål, data og metoder har været velvalgte og rigtige til at nå vores mål. Se de vedhæftede publikationer for nærmere information.