Om donationen
Denne donation går til arrangementer og en sommerlejr for børn og unge fra socialt udsatte familier med manglende økonomiske ressourcer. Formålet er at give børnene nogle gode oplevelser, så de på lige fod med deres kammerater får en mindeværdig sommer og har noget at fortælle om, når de vender tilbage i skole efter ferien. Det er Kirkernes Integrations Tjenestes samarbejdspartnere og mødesteder, der har den ugentlige kontakt med målgruppen, som vil være initiativtagere til de forskellige aktiviteter, der udover en sommerlejr for familierne bl.a. kan være et besøg i en zoologisk have, en forlystelsespark, et vandland, leg og fællesspisning i en park eller en dag på stranden.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Kirkernes Integrations Tjeneste
- Støttet beløb
- 911.000 kr., år 2023
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi siger 8 her - det kunne måske godt være en 10'er, men det kan være lidt svært at måle på kontakten mellem vores samarbejdspartnere og familierne. Vi ved at de har kontakt med hinanden og at vores samarbejdspartnere giver familierne mulighed for relationer og større netværk. Nogle har ugentlig kontakt - andre har månedlig kontakt. Men vi ved at der er kontinuerlig kontakt, og det er det vigtige.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
I løbet af projektet har vi støttet mere end 1500 børn og mere end 900 forældre. 29 af vores samarbejdspartnere har tilsammen lavet 40 projekter for at støtte børnefamilier over sommeren. Vi har fået positiv feedback og tallene vidner både om det behov der har været, og at dette behov er mødt. Det kortsigtede mål er nået. Det er mere besværligt at måle det langsigtede mål, da det handler om børnenes skolegang, men vi forventer at det uden tvivl har haft indflydelse på deres opstart.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Igen vil vi sige 10, og det er fordi disse aktiviteter er typiske aktiviteter for en familie i Danmark - ved at give børn og unge muligheden for sommerlejre og sommerudflugter/aktiviteter, har vi lykkedes med målet om at give dem en sommer der ligner alle andre børn og unges.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.