Om donationen
Multihandicappede børn er ofte så handicappede, at de hverken kan udtrykke sig med ord eller bevægelser. De bliver tit misforstået og har svært ved at indgå i fællesskaber. Denne donation skal bruges til at undersøge, om man ved hjælp af moderne teknologi kan hjælpe børnene, så de bedre kan kommunikere og ikke mindst blive forstået. I løbet af en toårig periode vil en projektgruppe bestående af både offentlige og private parter afprøve forskellige løsninger som fx eyetracking, hvor barnet kommunikerer via aflæsning af øjets bevægelser. Projektet sker i et samarbejde mellem CoLab Recovery & Rehab, Aabenraa Kommune – Børnehandicapområdet, University College Syddanmark og virksomheden Applikator.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi
- Støttet beløb
- 1.301.515 kr., år 2016
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet er desværre ikke forankret som håbet. Dette skyldes flere ting. Dels har der været stor udskiftning i projektgruppen /styregruppen undervejs. Fx har der været 4 forskellige parter repræsenteret fra UC Syd, og disse har haft forskellige baggrunde og hensigter med projektet. Aabenraa Kommunes repræsentant, Institutionsleder) fik nyt job halvvejs i projektet, og det har været svært for den nye leder at komme ind i projektet. Samtidig havde de også udskiftning på afdelingslederposten, hvor denne som var en stor kulturbærer - og forandringsagent på institutionen forsvandt. Projektledelsen har også været fordelt på to personer pga. en barselsperiode. Sidst med ikke mindst blev CoLab (region Syddanmarks netværksorganisation for velfærdsteknologi) nedlagt ved udgangen af projektet, hvormed vores styregruppeformand og det formaliserede arbejde ml. Aabenraa Kommune og Region Syddanmark forsvandt. Kort sagt har der været for mange forskellige parter og personer ind over projektet, så det har været svært at give ejerskab mv.
Medarbejderne på institutionerne i Aabenraa har dog ikke haft oplevet de samme udfordringer i projektet som styregruppen, og derfor er projektet og dets resultat forankret her.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Da vi var halvvejs i projektet blev styregruppen enig om at redefinere projektets formål og mål, da det først skrevne var for bredt beskrevet, ukonkret og svær at opnå indenfor projektets rammer. Derfor blev der lavet en fælles revision, som kom til at lyde således:
Projektets formål er at fremme målgruppens udbytte af igangværende rehabiliteringsforløb gennem udvikling, afprøvning og anvendelse af en teknologisk kommunikationsløsning som pædagogisk redskab. Projektet skal med andre ord udvikle en teknologisk kommunikationsløsning, som personalet på institutionerne kan afprøve i deres rehabiliteringsarbejde med børnene.
Projektets mål er at undersøge om, hvordan og i hvilket omfang en pædagogisk anvendelse af den teknologiske kommunikationsløsning kan fremme målgruppens muligheder for:
- Øget selvbestemmelse
- Øget aktiv deltagelse i kommunikative relationer med såvel andre børn som med voksne, fagfolk og pårørende
- Øget læring
(Den teknologiske platform har fået navnet Vitamind)
Projektet skal desuden generere ny viden om målgruppens behov og udviklingspotentiale med henblik på forskning indenfor området.
I relation til denne formåls- og målbeskrivelse er der kommet følgende resultater:
Det har vist sig, at VitaMind bruges meget forskelligt med de forskellige børn, da brugen afhænger af det enkelte barns vanskeligheder og potentialer. Derfor har effekten af VitaMind også varieret meget mellem de enkelte børn. På den baggrund konkluderes det, at det ikke har været pædagogisk hensigtsmæssigt at forsøge at udvikle en generisk løsning, da individuel tilpasning af afgørende. Der må ligge en grundig udredning af det enkelte barns fysiske, kognitive og kommunikative forudsætninger til grund for, hvordan VitaMind anvendes, og hvad formålet med anvendelsen bør være.
Det vurderes på baggrund af projektarbejdet, at tilvirkningen af VitaMind– fra at være et teknologisk hjælpemiddel til at blive et pædagogisk redskab – grundlæggende set er et pædagogisk arbejde, idet det primært er funderet på de fagprofessionelles pædagogiske og didaktiske analyser, som er knyttet til konkret indsatser målrettet de enkelte børn, der sammen med pædagogerne anvender VitaMind. Det er et resultat af projektets udviklingsdel, at den teknologiske kommunikationsløsning skal være fleksibel nok, til at det pædagogiske personale selv kan målrette og tilpasse den det enkelte barn og dettes vanskeligheder og potentialer, for at løsningen kan anvendes i pædagogisk praksis og fremme børnenes selvbestemmelse, kommunikation og læring. Dette kunne ikke forudsiges ved opstart af projektet men er netop et resultat af projektet har prioriteret samskabelse som metode.
For nogle af børnene har VitaMind fungeret som et fælles tredje mellem barnet og pædagogen og har således støttet udviklingen af barnets kommunikation i dialogiske samværsrelationer.
Projektarbejdet har desuden vist, at det har været vanskeligt at dokumentere, at anvendelsen af VitaMind har bidraget til at fremme de involverede børn selvstændighed, kommunikation og læring. Dette skyldes både, at projektet er et innovationsprojekt, hvor hverken målet eller vejen til målet er kendt ved opstart, hvorfor det også er vanskeligt at fastlægge én testnings-, dokumentations- og evalueringsmetode, samt at projektets primære målgruppe har bestået af meget svært handicappede børn uden talesprog og med flere funktionsnedsættelser. Ved siden af projektets primære målgruppe er VitaMind blevet afprøvet på børn med lettere handicaps og funktionsnedsættelser, og for flere af disse børn har VitaMind haft en positiv betydning for deres kommunikation og læring. Dette er dog ikke systematisk efterprøvet og dokumenteret, da børnene ikke var projektets primære målgruppe.
Projektarbejdet har foruden dette vist, at arbejdet med udvikling og afprøvning af VitaMind har øget personalets indsigter i de enkelte børns vanskeligheder og potentialer, hvilket har givet anledning til en række pædagogiske overvejelser om, hvordan det enkelte barn skal forstås og hvordan dets potentialer bedst kan støttes via teknologien. Projektet har endelig vist, at arbejdet med udviklingen af VitaMind har styrket den pædagogiske debat kollegaerne imellem på Posekær og Børnehuset Lille Kolstrup, og at projektet som sådan har bidraget til en egentlig kompetenceudvikling for pædagogerne.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Processen har overordnet været fulgt som beskrevet. Men i stedet for at have en fase der kun hed "Test", har denne fase været en iterativ proces omkring analyse -udvikling- test som har kørt over 1 år. Man kunne med fordel have gjort indholdet i de forskellige faser mere specifik, og opdelt opgaverne/leverancerne mere ud til de forskellige parter, således der ikke har været tvivl om hvem der skal gøre hvad.
De observationer der skulle foretages af UC Syd, og som skulle danne et stort grundlag for både data indsamlingen samt evalueringen af projektet som hele, levede desværre ikke op til styregruppens krav, hvorfor disse medarbejdere og denne del af projektet blev skåret fra. Derfor blev evaluering overtaget af en anden afdeling i UC Syd, forskningsafdelingen, hvor personen som blev tilknyttet valgte en anden metodetilgang en observationerne. Her blev der i stedet nedsat en evalueringsgruppe som efter hver teknologiske testperiode skulle evaluere platformen ud fra nogle objektive kriterier. Det har i det hele taget været en svær ting at have forskning ind over et sådan innovationsprojekt, da forskerne armslængde princip gør, at det kan være svært for en projektleder og en styregruppe at få indsigt i processen og resultater, og dermed sikre at projektet styrer i den rigtige retning. Som læring kan det være at man fremadrettet skal lave en samarbejdsaftale med disse, hvor man skal afrapportere til fx styregruppen på aftalte tidspunkter.
Sidst blev vi beklageligvis nød til at aflyse vores store afsluttende konference, hvor der var tilmeldt mere end 50 personer fra forskellige institutioner i Syddanmark, grundet et dødsfald på Posekær få dage inden. Dette var ellers vores måde at fortælle om vores resultater og proces til en bred skare der arbejder med målgruppen. Det skal siges at der afholdes et mindre og uformelt arrangement i Aabenraa i foråret.