Om donationen
Ferielejren Smilets Lejr, der afholdes i Nr. Åby, giver hvert år 85 udsatte børn i alderen 7-13 år en særlig ferieoplevelse. Alle børnene kommer fra familier, der af forskellige årsager ikke kommer på ferie. Smilets Lejr giver børnene et afbræk fra en hård hverdag, der ofte er præget af problemer i familien, og børnene får nogle gode og sjove oplevelser sammen med en masse jævnaldrende. Dermed får de også noget at fortælle om i skolen, når de vender tilbage efter ferien. Denne donation går til en Tivolitur for de 85 børn og 40 voksne på lejren. TrygFonden har støttet Smilets Lejr gennem de seneste fem år.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Ungdommens Røde Kors
- Støttet beløb
- 40.125 kr., år 2018
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Flere af børnene fik nye venskaber som de slet ikke er vant til at have derhjemme. Den sidste dag da børnene skulle sige farvel, græd mange af dem fordi det har været den bedste uge de nogensinde har haft.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi havde en rigtig dejlig dag i Tivoli Friheden, mange af børnene har aldrig været i Tivoli før og flere af dem nævnte at det var den bedste dag på ugen :)
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Nej vores Tivolitur er hvert år en kæmpe succes for både børn og hjælpere :)
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.