Om donationen
En ferielejr kan give udsatte børn og unge et tiltrængt afbræk fra en hverdag, der ofte byder på udfordringer i hjemmet. På Smilets Lejr, der arrangeres af Ungdommens Røde Kors, er der fokus på gode oplevelser, temadage, kreative workshops og leg. For at tilbyde børnene en god og unik oplevelse dækker donationen en udflugt til Tivoli Friheden for 85 børn og 40 voksne.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Ungdommens Røde Kors
- Støttet beløb
- 43.875 kr., år 2020
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi havde i år mange børn der var kede af at lejren var slut. Det tager vi som et tegn på at vi har givet dem en kæmpe oplevelse som de kommer til at huske tilbage på med glæde, indtil vi møder dem igen.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Børnene havde en rigtig god dag i Tivoli. Vi var i år afsted allerede tirsdag, men det ændrede ikke på at børnene snakkede om tivolituren resten af lejren. Børnene har med sikkerhed fået en dag de kan fortælle om når de kommer tilbage i skole, og en dag de kan tænke tilbage på med glæde i meget lang tid!
Dagen er med til at skabe helt nye venskaber, når børn finder sammen i nye grupper der vil det samme. Og det hænger fast i resten af lejren, hvor vi virkelig ser venskaber blomstre.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi havde en kanon dag i tivoli. Alle børnene elskede det og vi overholdt vores tidsplan.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.