Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Et uundværligt fællesskab.

Eventyrridernes Rollespilsforening

Om donationen

Fantasydage er en eventyrlig festival for alle, der elsker fantasygenrens mange finurligheder. Til arrangementet mødes børn og unge med fx angst, ADHD eller andre diagnoser, og der er plads til alle og tages hensyn til den enkeltes særlige behov. Formålet er at give de mange børn og unge, der har det svært ved at passe ind, et fristed. Donationen er et tilskud, så Fantasydagene kan afholdes for tredje gang, hvor der forventes flere end 10.000 deltagere.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Eventyrridernes Rollespilsforening
Støttet beløb
100.000 kr., år 2023
Delmål
Alle med fra start

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Dette års festival har med afholdelse for 3. år i træk virkelig sat sig fast og vi ved, at vi har mange gentagende deltagere. Foreningen har i sig selv fået enormt mange nye medlemmer, der alle giver udtryk for, hvor meget de glæder sig til at deltage i vores fællesskab fremover - om det er vores store arrangementer såsom Fantasydage eller som arbejdende aktør på de mindre, så oplever vi stor opbakning og glæde ved vores styrkende fællesskab.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi fik igen i år skabt et fælles fristed for vores mange deltagere. Vi ser vores deltagere turde gå ind i deres passion ved hver Fantasydage og for hvert år vi afholder, styrkes dette. Vi oplever og ser en stolthed i øjnene på vores nørdede deltagere, der tropper op i hjemmelavede kostumer, som stoppes og beundres af de øvrige deltagere. Vi havde særligt fokus på fællesskab i år med aktiviteter, der skulle bringe frivillige og deltagere sammen og det høstede vi også megen stor fællesglæde ved.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Grundet en stram økonomi har vi været nødsaget til at skære ned på vores udvalg af aktiviteter. Det vil sige, der har været markant mindre foredrag og workshops og vi har også skåret ned i vores pr-budget, hvilket vi kan se har haft en effekt på vores deltagertal desværre. Vi har lært af dette og har allerede nu planer om at ændre location til næste år for at spare penge der, for at bruge disse til de aktiviteter, der gør vores festival og fællesskab unikt og dermed få deltagertallet tilbage.

Delmål

Alle med fra start

Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.

Mere om vores fokusområde Alle med fra start