Om donationen
Donationen går til at gennemføre en effektmåling af den kriminalpræventive indsats "Group Violence Intervention" (GVI) i København. Danske tryghedsmålinger viser, at særligt vold og gadeskyderier forbundet med kriminelle banders adfærd i byerne kan skabe utryghed i befolkningen. Derfor er der behov for nye metoder, som sikrer, at politiet arbejder tryghedsskabende på den mest effektfulde måde. I 2021 påbegyndte Københavns Politi med støtte fra TrygFonden implementeringen af GVI, som er en amerikansk kriminalpræventiv metode, der skal reducere vold. Indsatsen retter sig særligt mod kriminelle med relationer til bandemiljøet og er en ny måde at samarbejde mellem politi, civilsamfundsorganisationer, borgere og andre myndigheder, hvor der anvendes fokuseret afskrækkelse af de kriminelle og konkret støtte til at komme ud af kriminalitet. Udenlandske studier af GVI peger på, at metoden reducerer kriminaliteten, og forskerne ønsker derfor at undersøge, om metoden har haft en positiv effekt i København.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Forskningsprojekt
- Modtager
- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - VIVE
- Støttet beløb
- 991.869 kr., år 2021
- Delmål
- Fællesskaber for alle
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Samlet set har denne bevilling og tillægsbevillingen (ID: 158517) ført til værdifulde fund og forskningsresultater som er formidlet i en VIVE rapport og to videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter. Den ene artikel er skrevet sammen med Caroline Mellgren og Ann-Karina Ivert som har evalueret GVI strategien i flere byer i Sverige - artiklen er en komparativ analyse af afprøvningen af GVI i DK og SE. Den anden artikel er i review hos BJC, et højtrangeret kriminologisk tidsskrift.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Sammen med tillægsbevillingen (ID: 158517) har dette forskningsprojekt været succesfuldt gennemført. Københavns Politi mødte juridiske barrierer for implementeringen af GVI, hvilket påvirkede vores undersøgelsesdesign. Vi omlagde fra en kvant/kval evaluering til en kvalitativ erfaringsopsamling af afprøvningen af GVI. Sidstnævnte design resulterede i en stærk kvalitativ dataindsamling og analyse. Resultaterne er formidlet i 1 VIVE rapport og 2 internationale videnskabelige artikler.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har beskrevet dette punkt i evalueringen af tillægsbevillingen ( se ID: 158517). Forskningsprojektets kvantitative registerundersøgelse lod sig ikke gøre. Vi kunne have re-designet til kvalitativ dataindsamling tidligere i processen, men ventede dog på Københavns Politis afklaring af udlevering af registerdata. Det tog det første projekt-år ved Københavns Politi at afklare dette med politiets juridiske afdeling, idet det skete samtidig med forberedelsen af GVI strategiens organisering i DK.
Delmål
Fællesskaber for alle
Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle