Om donationen
Denne donation går til at understøtte kvalitetssikring af rådgivning til børn, unge og voksne i svære livssituationer. Hver dag kontakter tusindvis af mennesker et gratis, socialt rådgivningstilbud for at få hjælp og støtte i en svær livssituation. Rådgivningen varetages af frivillige og ansatte med forskellige forudsætninger og professioner. Det er vigtigt, at rådgivningerne arbejder kompetent med borgerne, der ofte er i udsatte situationer og positioner. Derfor vil RådgivningsDanmark i samarbejde med Københavns Professionshøjskole over det næste år udvikle et diplommodul, som derefter skal have sin egen studieordning under Den Sociale Diplomuddannelse. Diplommodulet skal være med til at skabe en fælles faglighed og stærkere brancheidentitet og bidrage til et kompetence- og kvalitetsløft på det gratis, sociale rådgivningsfelt til gavn for de børn, unge og voksne, der kontakter en rådgivning for at få hjælp. Målet på længere sigt er, at diplommodulet udbydes af alle landets professionshøjskoler med udbudsret til Den Sociale Diplomuddannelse.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- RådgivningsDanmark
- Støttet beløb
- 981.680 kr., år 2022
- Delmål
- Klar til livet
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Projektet er forankret, da KP udbyder modulet igen i foråret 2025 og 2026 (bilag 5). Vi samarbejder fortsat: RD hjælper med at formidle modulet til medlemmer, som er i målgruppen.
KP har udformet oplæg til studieordning på baggrund af erfaringer fra de to testhold vi har gennemført i projektet (bilag 4). Da vi endnu ikke ved om den bliver godkendt har vi svaret 9.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
I projektet er der blevet udviklet et modul under Den Sociale Diplomuddannelse, der har været afviklet to gange med flere end 40 deltagere fra flere end 23 organisationer i civilsamfundet og seks kommunale rådgivningstilbud.
Igennem deltagernes evaluering (bilag 3) har vi fået indsigt i, at deltagerne oplever et løft i kompetencer og at de har kvalifikationer til at arbejde med at løfte kvaliteten i deres respektive rådgivninger. Vi kan ikke undersøge om vi når målet med brug af færre resurser.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
I projektet har vi gennemført de beskrevne aktiviteter. Vi har arbejdet tæt sammen med vores kontakter fra KP og har fået et godt samarbejde. De har stået for udviklingen af indholdet til modulerne i sparring med RådgivningsDanmark. Der har været gensidig interesse for at modulet blev relevant for praksis. Undervejs i udviklingen af modulet blev det mere teoretisk/analytisk og i forankringen af projektet vil der komme større fokus på metoder, da det er efterspurgt af deltagerne (bilag 3 og 5).
Delmål
Klar til livet
Et godt fysisk og mentalt helbred er en grundlæggende forudsætning for børn og unges trivsel og muligheder for at udfolde deres potentiale. Vi vil arbejde for børn og unges mentale trivsel og gode relationer i de tidlige år, at børn og unge ikke bruger tobak, at de drikker mindre alkohol, bevæger sig og sover tilstrækkeligt og er med i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Klar til livet