Om donationen
Når en mor eller far bliver uhelbredeligt syg af kræft og dør, forandrer familiens verden sig for altid. En grad af ”forberedthed” på den forestående død bidrager til at forbedre de pårørendes situation efter tabet. Derfor går donationen til at udvikle og afprøve et familieorienteret tilbud målrettet børn og unge, der står til at skulle miste eller har mistet en forælder, samt til den raske forælder, som står til at skulle miste eller har mistet sin partner. Når indsatsen er udviklet og evalueret, skal den udbredes til de øvrige kræftrådgivninger i Kræftens Bekæmpelse.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Kræftens Bekæmpelse
- Støttet beløb
- 485.000 kr., år 2021
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge, Kvinder, Mænd
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
På baggrund af den løbende positive feedback fra familierne er familienetværket ”Fællesskab om Sorg” efter projektperiodens afslutning blevet en fast del af Kræftrådgivningen Aarhus’ vanlige tilbud til familier, som har mistet en forælder til kræft. Når den endelige evaluering foreligger, vil der blive taget stilling til, hvorvidt og hvordan tilbuddet skal udbredes til Kræftens Bekæmpelses 11 andre Kræftrådgivninger i Danmark, og hvordan viden fra projektet skal formidles eksternt.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Projektet er lykkedes med at skabe et fællesskab om sorgen for familier, der har mistet mor eller far. Evalueringen viser, at familienetværket ”Fællesskab om Sorg” opleves som en støtte for den enkelte og samtidig bidrager til etableringen af et støttende netværk med andre børn og forældre i samme situation. Et af børnene udtrykker det således: ”Det var sjovt og dejligt at være der. Det gjorde mit liv bedre, ja, fordi jeg fik snakket om tingene”. Det lykkedes ikke at inkludere familier før tabet
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Målet var, at målgruppen skulle bestå af: 1) familier, som stod til at skulle miste, og 2) familier, som havde mistet en forælder. Det lykkedes dog ikke at inkludere familier før tabet. Vi kunne med fordel have haft denne del af målgruppen repræsenteret blandt de kvalitative målgruppeinterviews i udviklingsperioden for at afklare deres behov bedre. Vores oplevelse i projektperioden var, at disse familier typisk var optaget af det forestående tab og dermed ikke havde ressourcer til at starte op.