Om donationen
Kirkens Korshær hjælper sårbare og udsatte børn, unge og voksne, som ofte har oplevet mange svigt i livet. Under Covid-19 har mange familier været isoleret, og mange er ekstra ensomme og sårbare. Donationen går til at afholde familieaftener, hvor aktiviteter som indkøb, madlavning, borddækning og kreative indslag som spil og lege er en del af det. Ambitionen er at skabe netværk mellem familierne og hjælpe dem til at finde ressourcer til at klare hverdagen.- Region
- Midtjylland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Kirkens Korshær
- Støttet beløb
- 298.847 kr., år 2021
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge, Kvinder, Mænd
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Det er ikke lykkedes for os endnu at forankre projektet, men vi vil arbejde videre med opgaven da vi kan se at det er noget familierne, har meget gavn af. Vi forsøger kontinuerligt at indsamle midler og søge fonde til lignende projekter og det har vi som beskrevet i ansøgningen en lang tradition for i Kirkens Korshærs familietilbud.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
”Familieaften har givet min datter og jeg et afbræk i hverdagen, det har været godt at være en del af et fællesskab og blive set og blive lyttet til”. Ovenstående udtalelse er fra en forælder som har deltaget i familieaftner i projektet. Ifølge vores faglige vurdering er det vores opfattelse, at de kortsigtede mål er indfriede og at der i forbindelse med de langsigtede mål er udviklet nye relationer og samtidig har familierne gjort brug af nye tillærte færdigheder. En anden forælder tilføjer: ”
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi har igennem hele projektet arbejdet med at inddrage og bringe deltagernes egne ressourcer i spil. Vi guider og støtter både børn og voksne i samspillet. En forælder fortæller om dette :” Det er som at have fået et ekstra sted hvor man føler at man hører hjemme, det er trygt og hjertevarmt – jeg er ikke så god til at formulere mig på tekst. Jeg overtænker det altid for meget, men dette var det første der kom til mig, jeg håber det kan bruges til evalueringen.” Et godt billede på tilfredshed.