Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Fællesskabsstafet

Frivilligcenter Nyborg

Om donationen

Med donationen vil Frivilligcenter Nyborg sende en fysisk depeche fra by til by i Nyborg Kommune for at sætte fokus på de mange fællesskaber og foreninger, der findes i kommunen. Stafetten igangsættes med en startfest, hvor de deltagende foreninger samles til fællesspisning, netværk og workshops med eksempler på, hvilke aktiviteter man kan deltage i. Herfra begynder stafettransporten, der varetages af foreninger og fællesskaber med fokus på bevægelse, så fx vandrelauget traver med den, kajakklubben sejler med den, og cykelklubben cykler med den. Ved stafetmodtagelse arrangerer de lokale fællesskaber sociale arrangementer, og det hele kulminerer ved stafetankomst i Nyborg by den sidste fredag i september. Ambitionen er, at 200 børn og unge, 400 voksne og 600 ældre vil komme i berøring med projektet, og at ”Fællesskabsstafetten” bliver en fast årlig tradition, der motiverer til deltagelse i de mange små og store lokale fællesskaber.
Region
Syddanmark
Type
Projekt
Modtager
Frivilligcenter Nyborg
Støttet beløb
288.000 kr., år 2023
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
På evalueringsmøder for tovholdere og styregruppe, gav alle udtryk for at de vil bidrage til en ny stafet. Der er nedsat en arbejdsgruppe der skal lave et netværksmøde i 2025 for deltagerne i stafetten, hvor der skal arbejdes med tema og format for næste stafet. Der er dog i forhold til ansøgningsteksten udtrykt håb om at der ikke afsættes færre lønnede timer til koordinering, da det er et for stort projekt at organisere på frivillig basis.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Med inddragelse af alle landsbyråd i planlægningen og 110 fællesskaber og foreninger der for de flestes vedkommende beretter om nye netværk og samarbejder har vi oversteget vores egne ambitioner i forhold til antal aktiviteter og deltagere. Der blev i dette års stafet mindre fokus på bevægelse og ensomhedsbekæmpelse og mere fokus på deltagelse og synlighed samt netværk, særligt mellem land og by. Landsbyrådene lavede ikke selv aktiviteter men bidrog med kommunikationen til de lokale foreninger

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der skulle have være afsat flere timer til projektledelse, tovholdergruppernes opgaver skulle have været tydeligere beskrævest lige som deltagelse på tværs i hinandens aktiviteter skulle være støttet yderligere. De mindre fællesskaber skal have en "synlighedsguide" og mere hjælp til at gøre reklamer for at sikre nye deltagere til deres aktivitet

Delmål

Fællesskaber for alle

Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

 
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle