Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Fængselsprojekt Storstrøm

Krims Retshjælp

Om donationen

Fanger i danske fængsler har ofte brug for juridisk rådgivning og hjælp til forskellige problematikker, bl.a. med familie, gæld, administrative afgørelser og sanktioner samt forberedelse og afvikling af prøveløsladelse. Krims Retshjælp har med støtte fra TrygFonden ydet juridisk rådgivning i flere fængsler, og med denne donation får de nu mulighed for at udvide med Storstrøm Fængsel. Projektet er et resocialiseringsprojekt og er med til at mindske barrierer for fangers tilbagevenden til samfundet.
Region
Landsdækkende
Type
Projekt
Modtager
Krims Retshjælp
Støttet beløb
82.200 kr., år 2024
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Børn og unge, Voksne, Ældre

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet lykkedes i høj grad med at blive forankret i institutionen. Der blev etableret et velfungerende samarbejde med ledelse og personale i Storstrøm Fængsel, og rådgivningsbesøgene blev en fast og efterspurgt aktivitet med fuld booking hver gang. Den vedvarende efterspørgsel og den løbende dialog med fængslet vidner om, at indsatsen er blevet en anerkendt og integreret del af tilbuddene til de indsatte.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet blev indfriet i høj grad. Der blev gennemført en lang række klientbesøg i Storstrøm Fængsel, og ved samtlige besøg var der fuld besøgsliste, hvilket dokumenterer større efterspørgsel end forventet. Rådgivningen omfattede en bred vifte af juridiske problemstillinger vedrørende afsoning, familie, og kontakt til myndigheder og bidrog til øget retssikkerhed, stabilitet og bedre forudsætninger for løsladelse.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Projektet blev gennemført som planlagt og med større efterspørgsel end forventet, idet alle rådgivningsbesøg var fuldt bookede og flere indsatte efterspurgte tid. Med fordel kunne der derfor have været planlagt flere eller længere besøgsdage for at imødekomme behovet. Selve rådgivningsformen og samarbejdet med fængslet fungerede tilfredsstillende og hensigtsmæssigt.

Delmål

Fællesskaber for alle

Ansøger du på dette område, skal dit projekt overordnet bidrage til at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber.
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle