Om donationen
Mødrehjælpen i Fredericia ønsker at invitere familier i udsatte positioner på en tredages campingferie i feriehytter. Ferien skal give familierne et pusterum fra en hverdag, der ofte er præget af bekymringer og manglende deltagelse i sociale fællesskaber. Donationen giver mulighed for, at 30 familier kan komme på ferie og få nogle gode ferieminder sammen.- Region
- Syddanmark
- Type
- Projekt
- Modtager
- Mødrehjælpens lokal afdeling i Fredericia
- Støttet beløb
- 100.000 kr., år 2025
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge, Voksne
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
I løbet af året arbejder vi på de relationer vi får skabt både inden , under og efter ferien. Vi skal være troværdige ,så de får tillid til os frivillige. Vores nye tiltag som familie klubben og mor klubben er med til at forankre ferien. Vi snakker med familien om opholdet og det der gik godt og om de holder fast i noget af det derhjemme. Vi kan høre, de prøver at spille spil i weekenden, hjælpes med at lave mad, gå en tur. Ferien betyder meget for dem og de taler meget om det de har oplevet.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Familie camping ferien var en stor succes. Alle hyggede sig og i år var der ingen, der tog hjem før tid. En af mødrene tog initiativ til, at der var fælles hygge ved teltet en aften og stort set alle mødte op og var med. Vores aktivitet dag var hyggelig, alle deltog og bidrog til, at det blev en god dag. Vi sluttede dagen af med et lille banko spil og det blev sjovt .Der var mange gevinster og det var små sjove gevinster, alle spillede med og var lykkelig for at vinde. Gevinster til alle.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi arbejder meget med, om det er de rigtige aktiviteter vi tilbyder på aktivitetsdagen. Mange kan godt lide det genkendelige. Denne gang havde vi andre aktiviteter end vi plejer og det gav et andet sammenhold, da opgaverne skulle løses i hold. Vi skal passe på med ikke at stille for store krav og også at forvente, at de vil/ kan være sammen med andre de ikke kender. Nogen løste opgaven sammen kun i familien og det var ok. Mange af deltagerne har diagnoser og angst. arbejde på at de blander sig
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.