Om donationen
Donationen går til aktiviteter i Familieoplevelsesklubben og en familielejr. Familieoplevelsesklubben er et fællesskab for familier i udsatte positioner, hvor familierne får mulighed for at få gode oplevelser sammen og for at danne netværk med andre familier. Aktiviteterne planlægges sammen med familierne og kan være ture i skoven, til et sommerland eller fællesspisning. Sommerlejren er for familier, der ellers ikke kommer på ferie, hvor de mødes med andre familier om gode oplevelser. I alt vil 80-100 børn og deres familier få glæde af indsatserne.- Region
- Sjælland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Red Barnet, Roskilde
- Støttet beløb
- 144.546 kr., år 2025
- Delmål
- Alle med fra start
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn og unge
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Familieoplevelsesklubben er godt forandret i Roskilde og omegn og har eksisteret i 6 år. Gruppen af familier er vokset stødt i løbet af de 6 år. Vi er en gruppe på 4-6 frivillige der når ud til 50 børn og unge samt 35 forældre takket være den eksterne finansiering vi er taknemmelige for at få. I 2026 har vi af RedBarnet’s sekretariat fået godkendt nye erfarne fagpersoner som kan henvise udsatte familier til gruppen.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har gennemført de planlagte aktiviteter, og vi kan se, at børn og forældre hygger sig sammen og på tværs af familierne. Vi har en fast kerne af familier, som nu har opbygget et stærkt netværk. Desuden har vi fået nye familier som medlemmer af gruppen og er nu oppe på ca. 30 udsatte familier i gruppen.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
I 2025 gennemførte vi de planlagte aktiviteter: teater med Sigurd Barrett, damplokomotivtur, Sommerland Sjælland og vinterfest. I 2026 har vi afholdt seks aktiviteter med 20-83 deltagere, bl.a. Zoologisk Have, Tivoli og Naturhytten i Hedeland. Sommerlejr blev ikke gennemført, da det endnu ikke er lykkedes at rekruttere en erfaren lejrleder. Vi arbejder i stedet på en mindre madlejr i foråret 2027 som muligt afsæt for fremtidige sommerlejre.
Delmål
Alle med fra start
Alle børn og unge har brug for en hverdag med skolegang og fritidsliv i fællesskaber med jævnaldrende. Vi vil bidrage til at børn og unge, der vokser op i udfordrede familier, eller selv er udfordrede af psykiske og sociale vanskeligheder, kan leve et liv, der ligner det liv, alle andre børn og unge har.