Om donationen
Red Barnet Maribo har en familieoplevelsesklub målrettet sårbare familie, der har brug for støtte i hverdagen. Med dette projekt ønsker Red Barnet at tilbyde familierne i klubben en ferielejr, hvor der vil deltage ca. 50 familiemedlemmer. Gennem aktiviteter i klubben får forældrene mulighed for at få positive oplevelser med deres børn og skaber samtidig et netværk med andre familier i samme situation. Sommerlejren bidrager til dette og vil være et godt minde for familierne.- Region
- Sjælland
- Type
- Projekt
- Modtager
- Red Barnet familieoplevelsesklub
- Støttet beløb
- 48.800 kr., år 2015
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Børn, Unge, Kvinder, Mænd
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Vi har igennem 5 år haft tovholder og faste lejrmål. Der har været 14 frivillige med ind over sommerlejren. Konceptet er nu kendt. At være tovholder på sådan en tur er en stor opgave. I forhold til familierne, så er sommerlejren den største selvfølge i verden. Alle glæder sig og ser frem til næste år.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Sommerlejren var utroligt godt besøgt. 19 voksne og 20 børn deltog. Her ud over, så var der 14 frivillige. Naturen, den fred og ro, der var i feriekolonien skabte en god ramme om de aktiviteter, som vi lavede. Vi havde en fin grad af børneinddragelse og tid til gode samtaler med forældrene. Familierne har lært hinanden godt at kende og derved er der skabt nye relationer og børn har fået nye legekammerater. Nogen havde set hinanden før, men aldrig leget sammen. Der er nu grobund for nye fællesskaber i skolegården efter sommerlejren. De fleste af familierne havde ikke andre oplevelser en denne sommerlejr i sommeren 2016. Dage, hvor forældre kan slappe af og nyde samværet med deres børn, uden skulle tænke på økonomi eller madlavning var noget vi kunne mærke, at der blev sat stor pris på. Flere af børnene har ifgl. lærere fortalt meget positivt om deres lejr i skolen. Det at også lige præcis disse børn har nogle barndomsminder er meget vigtigt.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
For hvert år bliver man lidt klogere. God til at at kunne fordybe sig når vi er ved stranden (den ligger 150 meter fra kolonien) og et bål om aftenen bliver efterspurgt. Vi har lavet nogle traditioner, når vi er på sommerlejr. Traditionerne, hvoraf en er at besøge Fejø Mølle og få det store kagebord er et mega hit. Vi havde besøg af en kælegris. Inddragelse og oplevelse af noget med dyr og musik vækker stor glæde.