Om donationen
Løse øresten er en af de hyppigste årsager til svimmelhed, og menes desuden, at være en af de største årsager til, at mange ældre mennesker falder. Lidelsen viser sig ved pludselig svimmelhed i forbindelse med hovedbevægelser, heriblandt når man drejer hovedet eller bukker sig ned. Når man har fået diagnosticeret øresten, findes der en række øvelser man kan lave, der manipulerer ørestene på plads igen, og dermed får svimmelheden til at stoppe. Patienterne anbefales ofte at se videoer, der viser, hvordan man udfører øvelserne, men disse videoer er ofte på engelsk. Med denne donation ønsker Høreforeningen at producere en video på dansk, der viser, hvordan man udfører øvelserne. For også at gøre videoen tilgængelig for mennesker med hørenedsættelse, skal videoen have danske undertekster.- Region
- Landsdækkende
- Type
- Projekt
- Modtager
- Høreforeningen
- Støttet beløb
- 40.000 kr., år 2015
- Delmål
Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen
Målgruppen
Sygdomsramte
Forankring
I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?
Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, da videoen først bliver lanceret i forbindelse med en høremesse 30. april. Derudover har vi planlagt en række yderligere markedsføringsaktiviteter, der skal gøre videoen kendt i en bredere kreds.
Mål
I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?
Vi har produceret en video, der meget klart viser, hvordan man udfører øvelserne. Videoen tager højde for, at en del med øresten er ældre og dårligt hørende. Der bliver talt langsomt og tydeligt, og der er undertekster. Ved hjælp af nedtælling med ur og speak (30 sekunder) gør videoen det nemt for folk at holde styr på, at de får udført øvelserne i lang nok tid.
Aktiviteter
I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?
Vi mener, at en video er det helt rigtige medie til at illustrere øvelserne. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt for at sige, om vi kunne have gjort noget anderledes.