Søg støtte

Søg

Selvevaluering

Flere frivillige fællesskaber

Instituttet for Blinde og Svagsynede

Om donationen

Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) er et nationalt kompetence- og rehabiliteringscenter for mennesker med nedsat syn. Blinde og svagsynede i Danmark oplever generelt større udfordringer end den øvrige befolkning med social isolation, fysisk inaktivitet, livsstilssygdomme og ensomhed, og en langt større andel mangler tilknytning til arbejdsmarkedet. Det manglende syn påvirker kommunikation, mobilitet og relationsdannelse til andre. Med donationen kan IBOS ansætte en frivillig koordinator og projektleder til at stå for fællesskabende aktiviteter som fællesspisning og debatarrangementer samt udbygge frivilligaktiviteterne i samarbejde med organisationer og civilsamfundsaktører. Målet er at skabe flere frivillige fællesskaber og flere aktiviteter, der kan øge brugernes livskvalitet.
Region
Hovedstaden
Type
Projekt
Modtager
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Støttet beløb
1.257.168 kr., år 2020
Delmål
Fællesskaber for alle

Donationsmodatagerens egen vurdering af effekten af donationen

Målgruppen

Unge, Kvinder, Mænd

Forankring

I hvor høj grad er I lykkedes med at forankre projektet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Der er fem indsatser (Fritidsmakker, Just Walk, Krumspring, Blindstock festival og fællesspisning), der er blevet forankret i den årlige planlægning og kører videre efter projektslut. Det er også vha. projektet blevet tydeligt, at det kræver mange medarbejderressourcer at videreføre indsatserne. Se detaljeret beskrivelse i den vedhæftede evalueringsrapport.

Mål

I hvor høj grad blev målet med jeres projekt indfriet?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi er lykkedes med at give glæde og gode oplevelse til borgerne gennem nye aktiviteter og fællesskaber og lokalt samarbejde. Der er blevet skabt mere liv i huset med de frivillige og de frivilligbårne indsatser samt den nye årlige festival Blindstock og civilsamfundssamarbejderne med bl.a. gymnastikforeningen Krumspring og NGO'en Just Human. Både interne og eksterne borgere har haft nye, udvidede muligheder for tilvalg af aktiviteter og relationer, som rækker udover andre borgere og personale.

Aktiviteter

I hvor høj grad var de valgte aktiviteter de rigtige til at nå jeres mål?

I meget høj grad I meget ringe grad
Vi har justeret aktiviteter og indsatser undervejs for at imødekomme de udfordringer, der har vist sig undervejs og tilpasse aktiviteter/indsatser til målgruppens behov og ønsker, som er blevet tydeliggjort gennem observationer, evalueringer, interviews mm. Se den vedhæftede evalueringsrapport for nærmere beskrivelse.

Delmål

Fællesskaber for alle

Gode sociale relationer, oplevelsen af at høre til og dét at kunne være noget for andre er vigtigt for at føle sig tilfreds med livet. Vi vil bidrage til, at alle voksne har mulighed for at tage del i fællesskaber og få hjælp og støtte, hvis de er på vej ud af dem.

 
Mere om vores fokusområde Fællesskaber for alle