Flygtninge som robuste borgere

Sammenfattende kan vi konkludere, at projektet er blevet forankret ved undervisning af underviserne i centrene, frivillige og asylansøgerne. De frivillige og underviserne vil være stærke bærere af de inddragende og rettighedsbaserede metoder og tilgang. I starten af projektet blev asylansøgerne klædt på til at blive en del af det danske samfund allerede opnåelse af asyl og inden visitation til kommune. En indsats som de respektive kommuner har være glade for. Asylansøgerne har opnået en styrket tro på sig selv som aktive og ligeværdige medborgere i det danske samfund. De har fået redskaber til og erfaring med at håndtere en stresset hverdag, og de engagerer sig aktivt i demokratiske handlerum på egne principper.Arbejdet på asyl- og flygtningeområdet har givet os vigtige erfaringer, som har været til stor hjælp i vores videreudvikling af projektet som, ligesom erfaringerne har bidraget til at skabe metoder og modeller for forankring af indsatsen i nye projekter og samarbejder, bl.a. et samarbejde med Københavns kommune. Metodebeskrivelsen i manualen er nyttig for andre aktører og frivilliggrupper, der arbejder med folk med flygtningebaggrund og deres deltagelse i det danske samfund. Vi vil gerne sige stort tak til TrygFonden for at have muliggjort dette projekt.

Både undervisning af asylansøgere og personalet har i asylcentrene har vist sig at være vigtige for at skabe dialog mellem de frivillige og asylansøgere. I 2018 og 2019 har vi trænet over 200 asylansøgere i blandt andet kulturforståelse, hverdasstrategier, konflikthåndtering og ligestilling. Derudover har vi opbygget kapaciteten af en gruppe af engagerede frivllige, som har undervist på asylcentrene, opbygget relationer med unge asylansøgere og har holdt sociale aktiviteter og kulturmødeevents for danskere og asylansøgere. Aktiviteterne har bidraget til opkvalificeringen af underviserne på centrene samt til at fremme dialog og forståelse blandt asylansøgere og danskere.

Både undervisning af asylansøgere og af personale har vist sig rigtigt vigtigt for dialog og fællesskaber. I 2017 har vi trænet 561 asylansøgere i blandt andet kulturforståelse, hverdagsstrategier, konflikthåndtering og ligestilling. Derudover har vi opbygget kapaciteten af en stor gruppe af engagerede frivillige, som har undervist på asylcentrene, opbygget relationer med unge asylansøgere og har holdt sociale aktiviteter og kulturmødeevents for danskere og asylansøgere. En del af workshopperne blev holdt i MS, og det har haft stor betydning for mødet mellem danskere og asylansøgere. Som resultat af workshops, dialogmøder og andre sociale aktiviteter har vi oplevet, at flere asylansøgere blev inkluderet i sociale fællesskaber, fik danske venner, opbyggede relationer med frivillige og fik en bedre forståelse af de danske værdier og normer. For dem, der efterfølgende har fået ophold, har det betydet, at de bedre kan integrere sig i det danske samfund og skabe et fundament i deres nye hjem. For dem, der blev på asylcentrene, har vores projekt været med til at gøre hverdagen nemmere og mere meningsfuld. En af deltagerne åbnede en cafe på Avnstrup center, mens en anden deltager er aktiv fortæller om hans liv som asylansøger. 15 unge asylansøgere deltog på Ungdommens folkemøde i 2017, og har fortalt historier om deres liv på asylcentre, om deres drømme og det at være ung. Der har været en positiv respons til samtlige aktiviteter af asylansøgere, undervisere, frivillige og publikum. Internt blev MS ramt af sygdom, udskiftning i medarbejderstaben og barsel. Det gav et hul i implementeringen i foråret 2018, at de nye medarbejdere skulle bruge tid på at få samlet op, lave projekt- og budgetrevision og indhente tilladelse til at forlænge projektet. Med Avnstrup som hjemrejsecenter og paradigmeskiftet, hvor integration blev afløst af hjemsendelse, gav det ikke længere mening at undervise i kulturforståelse og medborgerskab. Det har i betydet, at det har været svært at planlægge aktiviteter med Røde Kors, og en del aktiviteter er blevet udskudt, forsinket, eller har måttet flyttes ud af centrene og f.eks. afholdes på MS i stedet. I kraft af, at antallet af asylansøgere i Danmark er faldet massivt. Asylansøgere som har fået tildelt det endelige afslag på deres asylsag, men ikke kan repatrieres med det samme måtte opholde sig i Avnstrup hjemrejsecenter. Målgruppen ændrede sig således fra asylansøgere til afviste asylansøgere. Det har i 2018 betydet, at de fleste aktiviteter i projektet har været på standby i første kvartal, mens MS har afventet Røde Kors Asyls tilbagemelding, og flere af de planlagte aktiviteter i første halvår har ikke kunnet gennemføres. Som resultat anmodede MS om forlængelse af projektet frem til september 2019, hvilket Tryg imødekom. I 2018 var en frivilliggruppe, bestående af tidligere samt nye frivillige, på ca. 15 blev tilknyttet projektet. De fik undervisning i Training of Trainers og har været aktivt engagerede i projektet. Nogle er involverede i vores arbejde med undervisning af nye borgere i Københavns kommunes aktivitetscenter, Welcome House. Denne del af planen er ikke blevet påvirket af eksterne faktorer, da det drejer sig om MS’ frivillige. Røde Kors Asyl genoptog kontakten til MS i maj 2018, og der er indgået aftaler om at afslutte projektet primært fokuseret på aktiviteter på Avnstrup hjemrejsecenter. Der blev også lagt en plan for dialogaktiviteter og sociale aktiviteter, hvor afviste asylansøgere fra Avnstrup og Sjælsmark fik mulighed for at deltage i aktiviteter uden for centrene. Da Avnstrup er et hjemrejsecenter, blev det aftalt med Røde Kors Asyl at afholde workshops om bl.a. konflikthåndtering og hverdagsstrategier. 4 tidligere asylansøgere deltog i Folkemødet 2019 og fortalte deres historier om flugt og opholdet på asylcentrene. Alle disse aktiviteter har været i tråd med projektets fokus i de første to år af projektperioden, og har således været en forlængelse og videreudvikling af projektets oprindelige formål omkring demokratisk deltagelse og fællesskaber. Asylprojektet i tal – første halvår 2019 • Antal planlagte endags workshops og events: 42. • Antal endags workshops og events gennemført: 38. • Antal workshop- og eventdeltagere i alt: 530. En blanding af gengangere og nye deltagere. • Gennemsnitligt antal workshop- og eventdeltagere: 13-14 pr. gang. • Evaluering af workshops på en skala fra 0 (dårligt) til 5 (super): i gennemsnit 4,3. Udarbejdelse af en manual/håndbog til frivillige En tidlig læring i projektet har været, at rekruttering af frivillige trænere og den løbende udvikling og kompetenceopbygning af dem tager mere tid end planlagt. Der har været udfordringer ved at indgå aftaler med asylcentrene og fastsætte datoer for workshops, når gruppen af frivillige undervisere er en ustabil, men afgørende faktor. Men selvom det kræver en masse arbejde, er det også en flot og inspirerende del af projektet at arbejde med frivillige og se, hvordan de vokser og får erfaringer fra workshops og møder med asylansøgere. Disse udfordringer, kombineret med andre udfordringer i undervisningen af asylansøgere såsom sprogbarrierer, resulterede i at vi har haft en del fokus på kompetenceopbygning af vores frivillige. Erfaringer fra workshopperne viser, at jo enklere vi kan gøre forklaringerne, øvelserne, teorien osv., jo mere lærer asylansøgerne. Ved hjælp af grafisk facilitering, kropssprog, rollespil og andre formidlingsmåder har vi været i stand til at gøre workshopperne interessante og lærerige for både asylansøgere og vores frivillige. Disse er metoder, som vi har udviklet og uddybet i manualen. Vi har løbende tilpasset vores arbejde asylansøgernes virkelighed, da det har været vigtigt, at projektet kunne rumme deres omskiftelige situation, og at der har været plads til forskellige typer af engagement, niveauer af deltagelse og ønsker. Oprindelig var formålet, at asylansøgerne skulle undervises i kulturforståelse og medborgerskab i det danske samfund. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var vigtigt, at projektet ikke låste sig fast på en bestemt tilgange, men at undervisningen kunne bidrage til at gøre asylansøgernes hverdag mere overskuelig.